Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Den store sibiriske Landevej ved Vintertid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
404 Sibirien.
I
gav derfor heller ikke Agt paa de Spørgsmaal, som han forelagde Eleverne,
før han kom til et, som ingen aabenbart kunde besvare. Han gentog det
derfor flere Gange i en højtidelig Tone og ventede paa Svar, hvad der vakte
min Opmærksomhed. Spørgsmaalet lød saaledes: »Hvem var den første
Euchre*)- Spiller, der efter sin Død, dybt begrædt af en hel Nation, blev bragt
tilbage fra Alaska?« Paa Elevernes Ansigter kunde jeg se, at de havde givet
Afkald paa at besvare dette gaadefuide Spørgsmaal, og jeg kastede derfor min
Interesse paa Læreren, i Haab om, at han vilde belære os om, hvem den be
klagelsesværdige Euchre-Spiller var. Men i Stedet bukkede han for mig og sagde :
»Den udmærkede Ven, som vi har den Ære idag at se i vor Midte, vil have
den Godhed at meddele os, hvem den første Euchre-Spiller var, der efter sin
Død blev bragt tilbage i en sørgende Nations Skød.« Det løb mig koldt ned
ad Ryggen. Det lod til, at det drejede sig om en elementær Kendsgerning,
som man kunde forudsætte bekendt selv af Skoleborn — og jeg var saa
uvidende, at jeg aldrig havde hørt et Ord om en alaskisk Euchre-Spiller. For
at samle mig et Øjeblik, sagde jeg: »Vis mig Spørgsmaalet !« Læreren rakte
mig en stor, varm Biskuit, som om det havde været en Bog. Jeg undersøgte
den omhyggeligt fra begge Sider, men kunde ikke opdage noget trykt derpaa.
Læreren brækkede den midt over, og viste mig i det Indre af Biskuiten
Spørgsmaalet, der var skrevet med tibetanske Bogstaver. I de ejendommeligt
udseende Skrifttegn fandt jeg intet Vink med Hensyn til Svaret, og i den pinlige
Forlegenhed, at maatte tilstaa for en Søndagsskole af »hellige Monopolister«
min Uvidenhed med Hensyn til den første Euchre-Spiller, der var død i Alaska
og blev bragt tilbage i en sørgende Nations Skød, vaagnede jeg. Først kunde
jeg ikke finde mig tilrette; jeg befandt mig aabenbart paa et Sted, hvor jeg
aldrig før havde været, og to Skikkelser, som jeg ikke mindedes at have set
før, bøjede sig over mig. Den ene af dem, en stor, svær Mand med tæt, sort
Haar og blaa Øjne, bar -en lang Kuchlanka af Rensdyrskind og høje Pelsstøvler,
medens den anden, der saa ud til at være en Embedsmand, var iført en blaa
Uniform med en dobbelt Række blaa Knapper, og holdt en Lampe over mit
Hoved. »Hvad er der i Vejen, Hr. Kennan ?« spurgte den i Kuchlankaen ind
hyllede Skikkelse; »De har stønnet, som om De var syg.«
Da jeg lidt efter lidt kom til mig selv, genkendte jeg i den talende
min Rejsekammerat, den forviste Peterson, og i Embedsmanden Postmesteren.
»Jeg har haft en ubehagelig Drøm,« svarede jeg, »hvor længe har jeg sovet?«
»Det er næppe ti Minutter siden vi kom,« svarede Peterson, idet han
*) Et yndet amerikansk Kortspil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
