Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Mine sidste Dage i Sibirien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mine sidste Dage i Sibirien. 421
disse »Nihilister«, disse »Grønskollinger« og »uopdragne Skoledrenge«, der i
Hovedstadens officielle Aviser og de offentlige Anklagers Taler behandles med
saa stor en Ringeagt. Paastande af den Art kan en Tid lang influere paa den
offentlige Mening i Udlandet ; i Sibirien skuffer de ikke mere nogen. Sibirierne
er sig fuldstændig bevidste, at de, naar de behøver Retskaffenhed, Dygtighed
og Intelligens, ikke maa søge disse Egenskaber blandt Kronens officielle
Repræsentanter, men blandt de Jurister, Læger, Naturforskere, Forfattere,
Journalister, Statistikere og Nationaløkonomer, der paa Grund af »politisk
Upaalidelighed« er forviste til Sibirien.
Efter at have beset Musæet, besøgte vi, ledsaget af Hr. Martjanow, flere af
Byens fremragende Borgere, blandt disse Borgmesteren Hr. Litkin, Dr. Malinin, en
intelligent Læge, der beboede et luksuriøst Hus, smykket med prægtige Drivhus
planter, og en ung, rig Købmand ved Navn Safjanow, der over den mongolske
Grænse drev Handel med Sajeterne og vilde ledsage os paa en Udflugt tii
Katschinski-Tatarerne. Derpaa gjorde jeg alene Hr. Znamenski, Ispravniken,
Byens Distrikts-Politiinspektør, min Opvartning, og da jeg ikke traf ham,
afgav jeg mit Kort. Efter at være vendt tilbage til Hotel Soldatow, spiste vi
til Middag og benyttede Resten af Dagen til at indhente, hvad vi paa Rejsen
havde forsømt i Retning af Søvn.
Vor Udflugt til Katschinski-Tatarernes Oloos blev realiseret, men viste
sig ikke saa interessant, som vi havde ventet. Hr. Safjanow afhentede os
Klokken ni om Morgenen i en stor, magelig Slæde, og vi kørte nu opad
Floden, dels paa Isen, dels over store, lave øer, indtil Alakans Munding og
derfra over en fast, jævn Slette, der kun var sparsomt bedækket med Sne, til
Oloosen. Egnen var nøgen, lav og uden nogen som helst Tiltrækning; dens
eneste Interesse knyttede sig til det uhyre store Antal af Gravhøje, Tumuli
og Plader af en eneste Sten, med hvilke Landskabet, saa langt Øjet naaede,
bogstavelig var besaaet og søm afgav et utvetydigt Vidnesbyrd om den arkæolo
giske Rigdom, fra hvilken ogsaa de Minusinske Samlinger fra Broncealderen
hidrørte. Nogle af de staaende Monolither var tolv til femten Fod høje og tre
til fire Fod brede og maatte med stor Møje være blevne hidskaffede langt
borte fra. Alle disse fritstaaende Sten og Tumuli, saavel som de Bronce
redskaber og Værktøjer, der findes i Gravene og frempløjes af Markerne,
tilskrives af de russiske Bønder et forhistorisk Folk, som de kalder Tschudi.
Naar man i et eller andet Bondehus i øvre Jenissejs Dal spørger om
tschudiske Sager, bringer Børaene eller Husmoderen tre eller fire Pilespidser,
et Bronceværktøj, der ser ud som Halvdelen af en Saks, eller en ejendommelig
Kobberkniv i Form af en kort Bumarang, der, ligesom en Yatagan, har Eggen
ved den indre Kurve.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
