Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XX. Mine sidste Dage i Sibirien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mine sidste Dage i Sibirien. 425
*
Den opbragte Tone, i hvilken jeg talte, overtydede aabenbart Officeren
om, at der maatte ligge en eller anden embedsmæssig Fejltagelse til Grund,
og han trak sig forlegen tilbage. Næppe ti Minutter efter - jeg laa endnu
til Sengs — det vil sige paa Gulvet — mødte Politiinspektøren i egen høje
Person, et mistænkeligt udseende Individ, koparret og med grønne, stikkende
Katteøjne, der uden sin Uniform overalt vilde være bleven betragtet som et
forfaldent Subjekt eller en ganske almindelig Forbryder. Han erklærede, at
vore Pas ikke var hos Politiet, overhovedet ikke havde været der, og at han
straks maatte have dem. Desuden havde Ispravniken paalagt ham at under
søge, »hvad Slags Folk« vi var, hvorfra vi kom, og hvad vi havde at gøre i
Minusinsk. »De har aflagt Besøg i Byen,« føjede han til, »men Ispravniken
har ikke faaet Dem at se.«
»Hvis Skyld er det, at han ikke har faaet mig at se?« svarede jeg
opbragt. »Iforgaars har jeg gjort ham min Opvartning, ikke truffet ham
hjemme og aflagt mit Kort. Hvorfor besvarer han ikke mit Besøg paa en
Tid af Dagen, som det er Skik og Brug hos dannede Mennesker, naar han
ønsker at vide, hvad vi er for Mennesker, i Stedet for, inden vi er staaede op,
at sende os en Politimand paa Halsen, der kommer med uforskammede Spørgs
maal til os? »Hvad Slags Folk« vi er, vil De maaske kunne se af disse
Papirer, « og samtidig rakte jeg ham de aabne Breve fra den russiske Inden
rigs- og Udenrigsminister. Han saa dem igennem og spurgte derpaa i en
noget forandret Tone:
»Tillader De, at jeg viser Ispravniken disse Dokumenter ?«
»Ja vist,« svarede jeg, »det er jo Meningen med dem.«
Han bukkede og fjernede sig, medens jeg gik til Husejeren for at
faa undersøgt, hvad der var blevet af vore Pas. Det lod til, at de straks var
blevne bragt til Politiet, men at Politisekretæren ikke havde kunnet læse dem,
overhovedet ikke havde vidst, hvad han skulde gøre med dem og gnavent havde
nægtet at tage imod dem. Husejeren havde altsaa taget dem med hjem igen
og lagt dem i et sikkert Skab. En halv Time efter kom Politisekretæren til
bage med de aabne Breve og gav mig dem, uden at gøre nogen Bemærkning.
Jeg gav ham nu Passene, idet jeg i al Korthed fortalte ham, at hans Sekretær
ikke havde villet tage imod dem, og vi skiltes med Blikke, der udtrykte gen
sidig Mistro. Vi skulde snart genses under Omstændigheder, der forstærkede
vor gensidige Mistillid.
Ved de Herrer Martjanows og Clements’ Hjælp gjorde vi i de næste tre
eller tire Dage Bekendtskab med næsten alle de politiske i Byen, og fandt blandt
dem nogle af de interessanteste og mest tiltrækkende Mennesker, som vi
havde mødt i Sibirien. Til dem, med hvem vi blev mest intime, hørte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Dec 11 19:42:51 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/sibirien/0429.html
