Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Mine sidste Dage i Sibirien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
-1
Mine sidste Dage i Sibirien. 429
anvende Lovens fulde Strænghed. Der var altsaa intet andet Valg for den
stakkels Kone end enten at udsætte sig for den Mulighed, at skænke sit Barn
Livet paa Politistationen i Overværelse af Ispravniken og hans undergivne
eller i en af Minusinsks Fængselsceller. Havde hendes Mand vovet at forsvare
hende eller gjort Modstand mod den Betjent, der var bleven sendt for at
fengsle hende, vilde han simpelthen være bleven slaaet til Jorden og anbragt
i Enearrest eller maaske, under den almindelige og elastiske Beskyldning
»Modstand mod Statsmagten«, forvist til de arktiske Regioner omkring Jakutsk.
Ispravnikens hjerteløse Brutalitet var saameget mere paafaldende, som Fru
Martinows Forvisningstermin udløb omtrent fjorten Dage senere og hun da
var fri. Hendes Stilling var for Tiden saaledes, at Flugt var en Umulighed
og længe før hun efter sin Barselseng kunde være rask nok til at tiltræde en
Rejse, var hun fri og kunde gaa, hvorhen hun vilde. Men for Ispravniken
gjorde alt dette ingen Forskel. I Kraft af en vis Forordning havde han Magt
til at tvinge en dannet Dame til at møde paa Politikontoret i det Øjeblik, da
hun skulde være Moder, og han vilde tvinge hende. Jeg tror, at denne
Handling mere var en Følge af Dumhed og Formalisme end af overlagt Ondskab.
De Regler, der bestemmer de lavere russiske Bureaukraters Handlinger, kræver,
at enhver politisk forvist fra Tid til anden giver Møde for Politiet. Loven
gør ingen Undtagelse for Kvinder, der imødeser deres Nedkomst, eller for
Kvinder, hvis Forvisningstermin lakker ad Enden, og Ispravniken Znamenski
handlede overfor Hustruen ganske paa samme Maade, som han vilde have
handlet overfor Manden, d. v. s. han fulgte Forskrifterne med dum og brutal
Ringeagt for alle nærmere Omstændigheder.
De to Uger, vi tilbragte i Minusinsk, var højst interessante og fulde
af nervøs Spænding. Ispravniken nærede aabenbart Mistanke til os, trods
vore aabne Breve, og besvarede ikke vort Besøg. Politiinspektøren med de
grønne Øjne traf mig en Dag i den politisk forviste Hr. Iwantschin-Pissarews
Hus og indberettede uden Tvivl dette til sine foresatte; det lod ofte til, at
selv Videnskaben ikke kunde redde os. Det lykkedes mig imidlertid at knytte
et behageligt Bekendtskab med Gendarmobersten og Embedsmanden fra Kras
nojarsk ; jeg fortalte dem aabent om vort Bekendtskab med Clements, Iwantschin-
Pissarew og de andre politisk forviste, som om det var ganske selvfølgeligt,
at vor felles Interesse for Arkæologi, Antropologi og Musæet førte os sammen,
og optraadte i det hele taget, som om det var mig den største Glæde at
meddele alt, hvad jeg tog mig for i Minusinsk, alle mine Erfaringer og Op
levelser. Hvilke Indberetninger om os, der afgik til St. Petersborg, ved jeg
ikke, men de havde ingen ubehagelige Følger. Vore Sager blev ikke under
søgte og vi ikke fengslede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
