- Project Runeberg -  Sibirien /
441

(1891) [MARC] Author: George Kennan Translator: L. Stange - Tema: Exploration, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Den nyeste sibiriske Tragedie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den nyeste sibiriske Tragedie. 441
det havde givet politiske Misdædere Beskæftigelse og havde viet en afdød
forvist et Ettermæle; for det andet Fjernelsen af alle Indskrifter paa afdøde
politisk forvistes Gravstene paa Kirkegaarden i Tomsk. Til de under hans
personlige Opsyn fjernede Gravskrifter hører ogsaa følgende: »A . . . B . . .,
død i Enecelle i Fængslet i Tomsk den . . . 188 ... og: B . . . C . . ., død i Tomsk
den . . . 188 .. . i sit . . . Aar.« Til sidstnævnte Indskrift hørte ogsaa Jesu Ord :
»Ingen har større Kærlighed end den, der lader sit Liv for sine Venner«*).
Disse Ord blev fjernede.
Jeg tvivler ikke om, at en Officer, der er i Stand til at forfølge poli
tiske Misdædere selv ud over Graven, og til at lade Kristi Ord udslette af deres
Gravstene, ogsaa vil være i Stand til at opdage et »nihilistisk« Trykkeri i en
By, som han aldrig har besøgt; hvorfor har han da ikke ophævet dette
Trykkeri, medens han var i Sibirien? Det er nu næsten to Aar siden, at jeg
i mine sibiriske Aviser læste Notitser om hans Ophold paa forskellige Steder
i Sibirien.
For enhver, der som jeg kender Jakutsk, er Historien om Opdagelsen
af et »nihilistisk« Trykkeri der absolut utrolig. Trykmaskiner vokser i Sibirien
ikke paa Træerne. Regeringen betragter dem som farligere end Dynamit; selv
i større Byer som St. Petersborg og Moskov maa man skaffe sig dem i al
Hemmelighed, og det er forbundet med uendeligt Besvær og store Farer.
Hvorledes skulde en Haandfuld politisk forviste, der lever under strengt
Politiopsyn og er blottede for næsten alle Pengemidler, i det fjerne Jakutsk
komme til en Trykmaskine? Der findes ingen Aviser paa Stedet, og, saa vidt
jeg ved, inden for Tusinde Mile derfra intet Trykkeri. Men selv bortset
derfra, hvilken Nytte kunde politisk forviste der vente sig af en Trykmaskine,
selv om de paa en vidunderlig Maade kunde have forskaffet sig en saadan?
Jakutsk er kun en stor Landsby af Blokhuse med seks Tusinde Indbyggere ;
enhver af disse er nøje kendt saa vel af Post- som af Politimyndighederne,
og de politisk forvistes Korrespondance er underkastet den strengeste Kontrol.
Hvorledes skulde de kunne befordre »nihilistiske* Skrifter i hvilken som helst
Mængde flere Tusinde Mile bort til det europæiske Rusland, selv om de var i
Stand til at trykke dem?
De af Korrespondenten til »Tribune« omtalte Embedsmænd udsiger
endvidere, at kun de »farligste og mest ryggesløse« Fanger og forviste er
internerede i Jakutsk. »Deres Navne er ikke engang kendte af de lokale Myndig
heder, thi fra det Øjeblik af, da de forlader Tomsk, mister de deres Navn og
betegnes kun ved Numre.« Begge Paastande er urigtige, og den sidste
*) Johannes’ Evangelium 15, 13.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:42:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sibirien/0445.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free