Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ti han mærked til sin Rædsel,
at hans Stortaa stod i Flammer;
som en rød og beget Fakkel
lyste den fra venstre Fod.
Simon jog afsted i Smerte,
Tæerne han krummed opad,
stive skinnede hans Øjne
af en sælsom indre Ild.
Skønt han næsten tabte Vejret,
dog ustandselig han mumled,
mumled, klaged, bad og trued
med en hæs, profetisk Røst.
I hans Stemme hele Klodens
Sorg og Smerte hidsigt syded.
Simons Hoved var en Gryde
og den boblede og sang.
Og imens hans Fødder dansed
over Skærverne, der gløded,
fandt han som en fattig Lykke
i at spotte, i at hulke:
Jeg hed Simon, Simon hed jeg,
jeg var frygtet, jeg var hadet,
jeg var elsket og forgudet,
Simon hed jeg, Simon Ring!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
