Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og endskønt en medfødt Adel
paabød ham at mildne Sproget,
fandt han dog sin sidste Tilflugt
i en Række dyre Eder.
Disse Eder var saa drøje,
at de ikke kan betros
danske Øren, som saa ofte
tager Skade, naar de lytter.
Derfor skal de her forbigaas;
selv en Digter maa desværre,
skønt han bander tit i Smug,
vogte paa sin skidne Tunge.
Saadan gik en Timestid.
Simon sprutted som en Esse,
paa hans Hoved Haaret rejste
sig i vild Forfærdelse.
Men han gentog tit sig selv,
hvad der keded ham i Længden,
og tilsidst hans Tænder klapped
sammen om den sidste Ed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
