Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Simon Ring, som staar ved Porten,
bukker for Hans Styx og tripper
paa den glatte, kolde Asfalt
for at læske sine Tæ’r.
Han er bleg. Men rød Forundring
vokser paa hans Kinder ved at
se sig i en slig Forsamling.
Hvad! han smiler allerede.
Og da Smilet glider bort,
staar der i hans Ansigt præget
dette frække Overmod,
som er dit, o Men’skesøn!
Ja! Da ingen tager Ordet,
tager han det. Hvilken Frækhed!
Selv min Ven, den gamle Helhest
savler af Forargelse.
Simon! Simon! Gud forbyde
dette Optrin. Se — der staar han
som en hellig og beaandet
Demokrat- og Dyretæmmer.
Højt han skriger for at døve
Helvedlarmen. Aa, du fejler,
Simon — husk dog, mere Pathos,
mere Alvor er fornøden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
