Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Simon rusker hende vaagen.
Hun ser krænket ud og hvæser.
Han begynder at docere
og hun gaber, mens hun lytter.
Og da han har sluttet Talen
og har Taarer i sit Øje
af Veltalenhed og Elskov,
ligger hun paany og snuer.
Atter vækkes hun. Og atter
præker han et stift Kvarter.
Denne Gang er han forsigtig,
kysser hende stadig vaagen.
Og til sidst hun presser Armen
om hans Hoved. Og hun siger:
Du har Ret — du er min Slave
— trofast, lydig, elskovsvaagen!
Her i disse smukke Arme
skal du glemme alt og hvile.
Alt dit Mod og al din Styrke
skal du ofre nu paa mig.
♦
Naar jeg daglig læste Bladet,
saa den Helvedsild, du tændte,
følte jeg, at denne Lue
var en bedre Skæbne værdig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
