Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Simon hikker gennem Taarer,
Satan kysser ham paa Munden.
Men han spytter, da han mærker
Hoffmannsdraaberne paa Læben.
Simon mumler: Hvilken Lykke!
Og han rødmer højt af Glæde.
Men i samme Øjeblik
blegner han* er ved at svimle.
Og han stammer: Kære Svoger
jeg er stolt af denne Titel,
jeg er glad ved vor Forsoning,
Oldemor jeg elsker saare,
men jeg gruer, naar jeg tænker
paa den Skæbne, som os truer.
Hele Helved staar i Flammer,
selv jeg tændte Oprørsluen.
Selv jeg har dikteret Straffen
for dit sorte Hus, o Satan!
Du og Oldemor skal ædes
ved vor store Fredskongres.
Og jeg bliver vel Desserten
ved det delikate Maaltid.
Venner, det er ikke nogen
smuk og appetitlig Tanke!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
