Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men da Fuglen er forsvunden,
tier de dog alle stille.
Herren sænker sine Hænder,
Satan rømmer sig uroligt.
Og den store Stilhed kommer,
sætter sig saa tyst ved Vejen.
Alle mærker de dens Nærhed
og dens triste, fjendske Øjne.
Simon suger Foraarsluften
ned i sine aabne Lunger.
Og han føler sig forynget,
spændstig, overmodig, sikker!
Hadefuld han ser paa Satan,
knytter Haanden, hæver Armen!
Og han træder frem i Kredsen;
endnu tier dog hans Læber.
Pludselig han vender Blikket
ned mod Jorden. Og hans Øjne
stryger kærligt over Græsset,
mens med hastig Røst han raaber
o
Nej nu kan jeg ikke mere!
Jeg har fulgt jer hele Vintren.
Mange Uger har vi vandret,
jeg er træt i alle Lemmer!
•
•
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
