Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Atter Jorden under Nakken,
atter Himlen for sit Øje!
Atter fri og frank og fredfyldt
midt i Duft og Drøm og Vaar!
Og han smiler og han nynner
som en Ungersvend, der soler
sine første, bløde Skægdun
ved den ældste Eg i Landet.
Myrer kryber i hans Ansigt,
aa, de kildrer Huden dejligt.
Og en Snegl fra Svingelgræsset
dumper ned i Simons Haand.
Og han siger: Lille Snegl,
du har Huset paa din Nakke,
jeg har længe været husvild,
men nu føler jeg mig hjemme.
Og han stirrer over Toppe,
ser en Stork med røde Hoser
tegne sig i Flugt mod lave
Lammeskyers hvide Kugler.
Simon kluklér ved sig selv:
Saadan fløj han gennem Himlen!
Det var ikke uden Charme,
men han passed ej til Rollen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
