Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indenfor den almindelige psykologi og filosofi. Vi vil
ikke her gi os ikast med den «psykiske forskning»,
forsaavidt den undersøker muligheten av ved forbindelse
med avdøde at bevise sjælens fortsatte liv efter døden.
I det hele kommer vi ikke til at underkaste
udødelighetsspørsmaalet nogen speciel undersøkelse, ihvorvel vi
lægger grunden til en saadan ved at vise at en nærmere
analyse av almindelig anerkjendte psykologiske
kjendsgjerninger nøder os til at utlede det menneskelige
sjælsliv av et selvstændig sjælelig subjekt. Vil man bevise
at sjælen overlever legemet, da maa man først vise at
sjælen under jordelivet i sin samvirken med legemet er
et selvstændig realvæsen.
Man kan negte at sjælen er et selvstændig realvæsen.
Men man kan naturligvis ikke benegte den faktiske
virkelighet av vort sjælsliv i vore tanker, forestillinger, følelser
og viljesimpulser. Selv den krasseste materialist kan ikke
mane vore sjælelige oplevelser ut av verden. Men han
negter at disse enkeltoplevelser eller bevissthetsfænomener
har nogen særegen sjælelig bærer, og heri finder han
medhold hos majoriteten av de videnskabelige psykologer,
selv om disse avviser den materialistiske paastand, at
bevissthetsfænomenerne kan betragtes som virkninger
eller rettere bivirkninger av de rent materielle
processer i hjernen. For det almindelige menneskes
bevissthet maa det jo staa som noget selvfølgelig, at der skal
en sjæl til for at ha sjælelige oplevelser. Men dette
standpunkt behandles av mange psykologer meget unaadig.
Som oftest hævder de at sjælen ikke er noget i
forhold til de sjælelige oplevelser selvstændig, men bare et
sammenfattende navn paa de bevisste fænomener. At
si at sjælen føler eller tænker er — strengt tat — en
videnskabelig ukorrekt uttryksmaate som bare har
billedlig berettigelse. Ti et noget som tænker og føler — en
bærer av de sjælelige oplevelser — gives der ikke.
Dette er grunden til at den moderne psykologi er
blit kaldt «en sjælelære uten sjæl». Ja, en meget
aandrig filosofisk forfatter, professor Joёl, Basel, sier endog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
