Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Materialismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lg Materialismen
sjælelige funktioner staar ihvertfald ikke i et slikt
indbyrdes transformationsforhold som bestaar mellem fysiske
fænomener. En følelse av behag eller ubehag kan ikke
omdannes til en sansefornemmelse. Og naar jeg av en
række erindringsbilleder utdrar visse slutninger, da
forsvinder ikke erindringsbillederne som saadanne. De bestaar
usvækket og danner blot grundlaget for det nye
sjælefænomen i slutningen. Hvis de sjælelige fænomener
kunde indlemmes i kjeden av de fysiske energiformer,
da skulde man jo netop ogsaa paa det sjælelige omraade
gjenfinde det samme transformationsforhold som paa det
fysiske omraade. Der kan vistnok ogsaa paa det sjælelige
omraade tales om energi, som omsætter sig i sjælelige
ydelser. Men mellem disse ydelser indbyrdes kan vi ikke
forfølge slike transformationer som paa det fysiske
omraade, fordi de sjælelige fænomener alle hænger sammen
med et selv eller et jeg, hvorav hvert nyt fænomen maa
fremgaa, ihvorvel det foranlediges av tidligere
sjælefænomener.
Hvad vi i nærværende kapitel har utviklet vil gjøre
det indlysende, at vi umulig kan forklare os tilblivelsen
av en sjælelig oplevelse — en følelse, forestilling eller
tanke — saa længe vi kun holder os til det
forklarings-grundlag som legemet kan gi os. Det fysiske legeme
er ikke andet end et kompleks av materielle smaadele i
bevægelse, og kan derfor kun tjene til at forklare fysiske
bevægelser eller energiomsætninger, som falder ind under
det mekaniske arbeides fælles maalestok. Følgelig kan
legemet eller hjernen ikke være den egentlige bærer av
det bevisste sjælsliv. Legemet maa være forbundet med
et sjælelig substrat, et vedvarende noget, som ligger til
grund for de sjælelige forandringer. Vort bevissthetsliv
undergaar jo nemlig uophørlig forandringer, idet
fornemmelser, følelser og forestillinger stadig avløser
hverandre, og da vi ikke kan betragte disse som
hjerneforandringer, maa vi henføre dem til et sjælelig substrat. Ti
vi kan umulig betragte dem som fritsvævende
substrat-løse «forekomster». Beskaffenheten av dette sjælelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
