Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjælen og den mekanistiske opfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25 Sjælen og den m ekanistiske opfatning
stadig forégaar en slik direkte vekselvirkning mellem
alle mulige slags sjæle.
Og hvorledes skal paralellisten nogensinde kunne
konstatere, at den sjælelige og den legemlige række løper
paralelt? For at kunne konstateredettemaattehanjoopleve
begge rækker samtidig og sammenligne dem indbyrdes.
Men dette forutsætter den vekselvirkning som han
benegtes Som sjæl er paralellisten uvidende om den
legemlige række. Som legeme har han ingen bevissthet
om den sjælelige række. Hvorledes kan han da være
tilskuer til begge rækker og konstatere deres paralelle
forløp? Paralelle linjer har intet skjæringspunkt, og kun
fra et skjæringspunkt eller rettere et overordnet
midtpunkt med utsigt eller oversigt over begge linjer kan
deres paralellitet konstateres. Paralellismen maa dog vel
sies at ophæve sig selv, naar den kun er mulig ved et
eklatant brudd med sine egne forutsætninger.
Mangt og meget kunde sies om paralellismen.
Men det anførte vil være tilstrækkelig til at vise
hvorledes man kjører sig fast ved at benegte ethvert
gjensidig "kausalforhold mellem det sjælelige og det legemlige.
Det gaar derfor ikke an at gjennemføre en absolut
mekanistisk opfatning av alt hvad der sker i den fysiske
verden. Hvor vi har at gjøre med livsformer eller med
bevisste væsener, der maa vi forutsætte en overmekanisk
ledelse av fysiske processer.
Det mekaniske forklaringsprincip er imidlertid heller
ikke for den uorganiske natur saa uttømmende som det
kanske til en begyndelse kan synes. Strengt mekanisk
er jo egentlig kun forklaringen ved tryk eller støt. Men
støtvirkningen, d. v. s. overgangen av en
bevægelsestilstand fra en massedel til en anden ved deres
sammen-støt, er ikke saa let forstaaelig som den er anskuelig.
Man kan ikke opfatte denne «overgang» bokstavelig,
d. v. s. man kan ikke si, at selve bevægelsen gaar over fra
den ene massedel til den anden. Ti bevægelsen er ikke
en ting som vandrer omkring fra det ene legeme til det
andet. Den er en tilstand og som saadan uadskillelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
