Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjæl og legeme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37 Sjæl og legeme
selv om den blev forskjellig fordelt paa de to legemer.
At der ved et tilfælde ganske av sig selv skulde opstaa
en temperaturforskjel, er en usandsynlighet saa stor at
vi praktisk ikke behøver at regne med den. Saaledes
beror naturens forkjærlighet for temperaturutjevning
likeledes paa den omstændighet at en temperaturutjevning er
langt sandsynligere end en temperaturdifferentiation.
Konsekvensen herav er, at jo mere indbyrdes orden
naturprocesserne frembyr, og jo mere intensitetsforskjel
der optræder mellem energimængderne i naturen, desto
mindre blir sandsynligheten for at denne orden eller
intensitetsforskjel er opstaat «av sig selv», ved et rent tilfælde.
Vi skal ikke beskjæftige os med spørsmaalet om
hvorledes den orden eller energifordeling som den uorganiske
natur frembyr, er opstaat. Det er jo — uanset hvorledes
dette spørsmaal besvares — et faktum, at den uorganiske
natur, som den nu engang er blit, frembyr billedet av
en nedgang, en degradation, en utarmning, idet al
intensitetsforskjel efterhaanden utjevnes. Derfor taler man
jo om energiens degradation, dens synken i værdi. Men
den organiske natur frembyr et andet billede. Her støter
vi paa en langt mere komplisert orden, en langt mere
beundringsværdig og harmonisk avpasning end i den
uorganiske natur. Livsformerne og deres utvikling,
livsprocessernes stadige differentiation og integration i
organismerne, synes at motsi entropiloven. En bekjendt
naturforsker, Auerbach, har derfor utviklet en ektropilære,
ifølge hvilken den organiske naturs utvikling forløper i
en retning motsat den som betegnes ved entropiloven.
Mens den uorganiske natur bevæger sig henimot kaos,
likevegt, død, synes den organiske natur at bevæge sig
henimot orden, labilitet og dermed livsrørelse. Det er
som om der i denne henseende utkjæmpes en kamp
mellem den uorganiske natur, som repræsenterer en
stagnationstendens, og den organiske natur, som
opretholder bevægelse og differentiation. Hvem vil gaa av
med seiren? Vil det lykkes den organiske naturs kræfter
at redde verden fra varmedøden? Eller er den organiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
