Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjæl og legeme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47 Sjæl og legeme
princip i legemet, og den intime underbevisste sympati
eller avpasning som gjennem den organiske utvikling er
skapt mellem sjæl og legeme, bevirker da at de
legemlige forandringer følger de sjælelige. Det er overflødig
at tilføie at den bevisste sjæl kun formaar at regulere
endel av de legemlige forandringer, likesom den jo
ogsaa kun behersker endel av. sit eget bevissthetsliv.
Til de sjælelige selvforandringer hvorved legemet
bevæges, trænges ingen fysisk energi, hvad der dog ikke
udelukker at de forutsætter et visst forbruk av sjælelig
energi, som ikke maa forveksles med den fysiske. Den
fysiske energi er jo — som vi har set — paa det nøieste
knyttet til materiens træghet. Den er igrunden ikke
andet end aarsaksprincipet anvendt paa den træge
materie. Men træghet i fysisk forstand kan dog ikke
tilskrives sjælen, ihvorvel legemets træghet tillike blir en
sjælelig erfaring i kraft av den intime sympati mellem
sjæl og legeme. Organisk liv er uadskillelig forbundet
med selvbevægelse, som allerede træder os imøte i plantens
«enteleki» og hos dyret antar formen av en
drømmelig-nende spontaneitet, for hos mennesket at hæve sig til
bevisst selvvirksomhet. En slik selvbevægelse og
selvvirksomhet danner en polarisk motsætning til materiens
træghet, som just bestaar i mangel paa evne til
selvbevægelse, og derfor kræver tryk eller.støt utenfra forat
bevægelse skal kunne komme istand.
Grunden til at vi er saa tilbøielig til at tænke os
vekselvirkningen mellem sjæl og legeme efter
mekanikkens mønster og dermed tillike som en energetisk
proces, ligger vel deri at vor egen indvirkning paa vore
omgivelser i den fysiske verden — naar vi f. eks. ved
vore arme sætter tingene om os i bevægelse — er
mekanisk. Den menneskelige forstand og vilje bearbeider
naturen ad mekanisk vei, d. v. s. ved hælp av legemets
og omgivelsernes mekaniske kræfter. Der bestaar i det
hele et merkværdig korrelationsforhold mellem den
menneskelige forstand og den mekaniske aarsakssammenhæng.
Maskinen er i ganske særegen grad et forstandsprodukt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
