Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mekanicisme og vitalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
Mekanicisme og vitalisme
færdigheter. Naar vi saa ser, hvorledes denne
individuelle mekanik opstaar ved en mekanisering av oprindelig
bevisste processer, reiser sig det spørsmaal, om ikke al
mekanik — ogsaa den mest almene — har en likeartet
grund.
Hvorledes man end vil besvare dette spørsmaal, saa
kommer altid den sjælelige spontaneitet til at staa som
en polarisk motsætning til mekanikken, og en helt
mo-nistisk-mekanisk verdensforklaring blir derfor umulig.
Ved et fornuftsinstinkt, som i mere eller mindre grad
gjør sig gjældende hos alle, føler ethvert menneske sig
drevet til at føre alle sanselige bevægelser, som ikke kan
sees at være foraarsaket av andre sanselige bevægelser,
tilbake til en indre sjælelig eller aandelig aarsak. I
kraft av dette instinkt forutsætter den naturlige forstand
uten bistand av videnskabelig refleksion et individuelt
sjælsliv — fornemmelse, forestilling eller begjær — hos
alle væsener, som lægger for dagen evne til spontan eller
vilkaarlig bevægelse.
Filosofien har ofte forsøkt at komme til klarhet over
grundene til dette fornuftsinstinkt og at opspore de
kategorier, hvorav det ubevisst ledes. Herunder har den
ikke sjelden begaat det misgrep helt at redusere det til
en illusion. Der er nemlig mange filosofer og
videnskaps-mænd som feilagtig anvender det fysisk-mekaniske
aar-saksbegrep ogsaa paa de indre sjælelige aarsaker til
vilkaarlige bevægelser. De forutsætter, at ogsaa disse
sidstnævnte er underlagt den mekaniske nødvendighet, som
forutbestemmer alt like til den mindste detalj, mens
sandheten er den, at vi paa det sjælelige omraade kun har
at gjøre med en betingende lovmæssighet, ikke med en
lovmæssighet av absolut bestemmende beskaffenhet. Man
maa ikke overse den væsentlige forskjel mellem det
aar-saksbegrep, som detmenneskelige fornuftsinstinkt anvender
hvor det gjælder at føre en sanselig bevægelse tilbake
til en indre sjælelig aarsak, og det aarsaksbegrep, som
det samme instinkt bringer i anvendelse paa en rent
mekanisk bevægelsessammenhæng. Al mekanisk bevæ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
