Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjælen som association
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
Sjælen som association
ser et ved opsummering av variationer opstaat produkt
av de lavere livsformer. De lavere sjælelige fænomener
lægges til grund, og de høiere betragtes som mere
kompliserte former av de oprindelige elementer. Forskjellen
er bare at de høiere sjælefænomener frembyr en meget
finere væv og et mere indviklet mønster. Man vil efter
dette forstaa at associationspsykologien er heldigst stillet
hvor det gjælder at forklare de lavere passivt forløpende
sjæleprocesser, hvorimot den er vanskeligere stillet naar
den skal forklare de høiere sjælefænomer, saasom vilje og
tænkning. Ti i vor vilje og tænkning er vi os bevisst en
aktiv, selvvirksom indgripen i det mekaniske
associations-forløp. Vi er os bevisst at vi selv regulerer
forestillings-forløpet og gir det den retning vi selv vil. Der eksisterer
noget som vi kalder opmerksomhet, og dette har bragt
den bekjendte psykolog Wilh. Wundt til at skjelne
mellem sjælelige forbindelser som opstaar ved passiv, og
forbindelser som opstaar ved aktiv bevissthetstilstand. I
motsætning til de passive associationsforbindelser staar
hvad Wundt kalder aktive apperceptionsforbindelser, idet
han ved apperception i hovedsaken forstaar sjælelige
processer som foregaar viljemæssig og vilkaarlig. Denne
Wundts apperceptionspsykologi og dens motsætning til
associationspsykologien kommer vi senere tilbake til.
Man vil forstaa at associationspsykologien maa stille
sig avvisende til den opfatning at der findes tre sjælelige
grundfunktioner som ikke kan utledes av hverandre, og
som derfor maa tillægges samme oprindelighet, nemlig
sansefornemmelse, følelse og vilje. I overensstemmelse
med sit mekanistiske forklaringsideal forutsætter
associationspsykologien som nævnt likeartede psykologiske
elementer. Derfor anerkjender den i regelen bare en
sjælelig grundfunktion: sansningen. Den gaar altid ut
fra sansefornemmelsen, karakterisert ved kvalitet, intensitet
og følelsestone, og de forestillinger eller avblekede kopier
som paa grundlag av sansefornemmelsen opstaar i vor
sjæl. Følelsen er bare en aspekt, en side ved
forestillingerne, og viljen et resultat av deres vekselvirkning. En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
