Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kritik av associationspsykologiens sjælebegrep
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
Kritik av associations psykologiens sjælebegrep
Kritik av associationspsykologiens sjælebegrep.
En væsentlig grund til at associationspsykologerne
ikke kan finde noget jeg forskjellig fra summen av
enkeltoplevelserne, springer straks i øinene. Det er den at
de søker det blandt sansefornemmelserne eller deres
«av-blekede kopier», forestillingerne. De beherskes av sin
sensualistiske forutindtathet, og gaar paa forhaand ut
fra at al erfaring maa være sanselig anskuelig. Et jeg
som ikke fremtræder i anskuelig skikkelse, er for dem
ikke-eksisterende. En ko eller en potet er ganske visst
noget reelt, fordi de besidder sanselig anskuelighet. Men
et jeg kan hverken høres eller sees, smakes eller lugtes.
Følgelig kan det bare bestaa i associationssummen av
de sanselig anskuelige elementer som vor analyse kan
opdage. Associationspsykologen søker subjektet blandt
de skiftende objekter. Han synes ute av stand til at
rette blikket tilbake paa sig selv: det søkende subjekt.
Meget træffende bemerker Riehl: «Hume søker sit
forestillende jeg blandt sit jegs forestillinger. Intet under at
han ikke kan finde det blandt disse. Han, den søkende selv,
er det jeg som han søker.1
Naar vi opløser et træ i dets bestanddele, sier
Ebbing-haus, blir der ingen enhet tilbake som bærer de
forskjellige dele. Og nogen slik bærende enhet blir heller ikke
tilbake naar vi opløser sjælslivet i dets bestanddele. Denne
dialektik er meget gammel. Allerede i den buddhistiske
religions skrifter finder vi en smuk prøve paa den. De
fortæller om en konge, Melinda, som møtte den hellige
vismand Nagasena og spurte ham om hans navn.
Na-gasena svarte at han blev kaldt Nagasena; men atdette
bare var et ord; for noget tilsvarende subjekt fandtes
ikke. Da kongen geraadet i den største forbauselse over
dette svar, gav Nagasena ham et omstændelig bevis.
Haarene var jo ikke Nagasena, ei heller neglene og
tænderne, ei heller kjød og ben. Legemet var ikke
Nagasena, ei heller fornemmelserne og forestillingerne, ei heller
forbindelsen av alt dette; ti denne forbindelse vilde jo
1 A. Riehl: Der philosophische Kritizismus, Lpz. 1908, 1. Bd., s. 201.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
