Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kritik av associationspsykologiens sjælebegrep
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
Kritik av associations psykologiens sjælebegrep
og det ene subjekt som kan overskue dem og
sammenligne dem. Fra subjektets side bestaar
bevissthetsfor-holdet i «bevissthet om» eller «viden om» objektet eller
objekterne. Fra objektets side bestaar forholdet i at
bli opfattet, at være bevisst. Dette er et forhold som
umulig kan utledes av noget endnu oprindeligere forhold,
og som vi derfor paa det sjælelige omraade maa gaa ut
fra. Den enhet som dette forhold begrunder, ligger deri
at en mangfoldighet av indholdsbestanddele opfattes og
omfattes av samme subjekt, samme jeg.
Det gaar umulig an at borteliminere dette subjekt
fra vore oplevelser og erfaringer. «Det er næsten
ufattelig,» skriver professor Kroman træffende, «at der har
været og endnu er filosofer, som virkelig tror at de kan
forestille sig fornemmelser som ikke fornemmes av nogen,
følelser som ikke føles av nogen, en tandpine som ikke
er tandpine hos nogen, men lever hen paa egen haand
i verden, maaske som tandpine hos sig selv, hvorved den
da selv blir et fornemmende subjekt.»1
• Dersom man, saaledes som associationspsykologerne,
ignorerer bevissthetsforholdet og utelukkende holder sig
til associationsforholdet, da føres man konsekvent til at
søke grundlaget for sjælslivets enhet utenfor bevisstheten
og ikke i den. Ti min bevissthet opfatter igrunden ikke
associationsforholdet, men bare virkningen av det. Hvad
jeg oplever i min bevissthet ved en association er jo
bestandig bare dette, at f. eks. forestillingen a altid ledsages
av forestillingen b. Grunden til at dette sker, oplever jeg
ikke; men jeg slutter mig til at grunden maa ligge i et
eller andet forhold som knytter a og b sammen. Hvad
dette er for et forhold, kan bli gjenstand for forskjellige
teorier. Vi har allerede omtalt at nervefysiologerne søker
dette forhold i en fysisk forbindelse, en «associationsbane»
mellem de spor som sansefornemmelserne efterlater i
hjernen. Men disse fysiske «associationsbaner» er vi os
jo ikke bevisst. Associationspsykologerne maa saaledes
egentlig gaa utenfor bevisstheten for at søke grunden
1 K.Kroman: «KortfattetTænke-og Sjælelære». 5teUdg., 1914,s. 126.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
