Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Personlighetens spaltning - Associationspsykologien og dobbeltjeget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Associationspsykologien og dobbeltjeget
saa ved en simultan spaltning av jeget ikke om to jeger
i et og samme individ, men om en kjede av forestillinger
eller tanker som forløper mere eller mindre automatisk
i bevissthetens periferi, og paatvinger sig jeget mot dets
vilje. En del av sjælsindholdet har unddrat sig
bevissthetens normale herredømme, og fungerer paa lignende
maate som de sjælelige bestanddele pleier at fungere
under drømmelivet.1
Associationspsykologien og dobbeltjeget.
Vi kommer nu til associationspsykologiens holdning
til de i forrige kapitel behandlede fænomener, som jo i
og for sig frembyr en overordentlig interesse. Flere
associationspsykologer anfører nemlig disse fænomener
som bevis for at jeget er identisk med den associative
sammenknytning av de sjælelige bestanddele. Naar der
kan dannes flere personligheter hos et og samme
menneskelige individ, saa er dette — mener de — simpelthen
ensbetydende med at der danner sig flere
associations-kjeder, mellem hvilke der bestaar en større eller mindre
kløft. De enkelte bestanddele i hver associationskjede
er fast associert med hverandre, mens
associationsbaan-det mellem de forskjellige kjeder enten helt mangler eller
er yderst mangelfuldt.
For nu at bedømme associationspsykologernes
opfatning av de heromhandlede fænomener, gjør vi bedst i
at inddele dem i to grupper. Det karakteristiske for den
ene gruppe bestaar deri at man i den ene tilstand intet
erindrer fra den anden tilstand. Vi kan kalde denne
gruppe dobbeltbevissthet. Den anden gruppe udmerker
sig derved at man vistnok erindrer, hvad man har
oplevet i den anden tilstand, men henfører disse oplevelser
— eller erindringerne om dem — til et andet jeg. Denne
sidste gruppe kan vi kalde dobbeltjeget, og man vil let
indse, at det specielt er denne gruppe av fænomener som
1 Se om tvangsprocesserne Konst. Oesterreieh: «Die
Phänome-nologie des Ich>, s. 385 ff., hvorfra flere momenter i ovenstaaende
fremstilling er hentet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
