Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjælen som transcendentalt jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sjælen som transcendentalt jeg
153
vor erkj endelses øverste logiske betingelse, som ligger
til grund for sammenkjedningen av vore forestillinger
og begreper til logisk sammenhængende almengyldige
domme.
Vi har allerede talt om det «transcendente» i
betydningen av det som overskrider eller ligger hinsides
be-vissthetssammenhængens grænser («transcendere» betyr
jo at overskride). Paa lignende maate anvender Kant
uttrykket «det transcendente jeg» om den reale sjæl,
som ansees for et substantielt væsen, og forutsættes at
ligge til grund for vore bevisste sjælelige erfaringer. I
motsætning til dette «transcendente jeg» stiller Kant «det
empiriske jeg» som indbegrepet av de indre
erfaringsfænomener, d. v. s. bevissthetssammenhængen. Men
foruten det «transcendente jeg» og «det empiriske jeg» taler
Kant ogsaa om *det transcendentale jeg*, som vi
nærmest maa identificere med den enhetsstiftende
logisksyntetiske funktion, hvorved forestillingerne forbindes
til domme, og disse til domsforbindelser. Kant benytter
nemlig ordet transcendental i en for hans erkj
endelses-lære eiendommelig betydning. Han kalder en
erkjendelse transcendental, naar den ikke gjør os bekjendt
med konkrete ting, men derimot med de betingelser som
muliggjør en almengyldig erkjendelse, og han kalder en
metode eller en undersøkelse transcendental, naar den
tar sigte paa at finde disse betingelser. Det
transcendentale blir saaledes en betegnelse for de iboende
nødvendige betingelser for vor erkjendelse i motsætning til
de erfaringsmæssig givne eller sanselige elementer i
erkjendelsen. Det er ifølge Kant bare det empiriske og
det transcendentale jeg som ligger indenfor den
menneskelige erkj endelses grænser. Det transcendente jeg —
sjælen som realvæsen betragtet — er ikke tilgjængelig
for vor erkjendelse.
Det jeg som vi mener naar vi sier: «Jeg tænker»,
har for os enhet og vedvaren, og dette forleder os til
at betragte dette tænkende jeg som en «ting», d. v. s.
som et vedvarende realvæsen, som er bærer av de sjæle-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
