Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjælen som transcendent væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
Sjælen som transcendentalt jeg
hæve sig over et hvilketsomhelst fænomen eller objekt
og gjøre det til gjenstand for betragtning, bedømmelse
og bearbeidelse. Men denne transcendens ophæver ikke
jegets immanens i de enkelte sjælelige processer, likesom
sondringen jo ikke ophæver forbindelsen. I det hele tat
løser sjælen i selvbevisstheten en opgave, som — naar
vi definerer den — lyder som et paradoks, nemlig
den opgave paa en og samme tid at være baade
transcendent og immanent, baade analytisk og syntetisk,
baade varierende og konstant, baade mangfoldig og
en, baade skiftende og identisk. Men i løsningen av
denne opgave bestaar just livet. Livet er forandring,
men livet er ogsaa vedvaren. Stadig at bli ny og dog
vedbli at være den samme, — det er livet. Og i jeget
blir dette livets mysterium sig selv bevisst. Ti i hver
ny oplevelse eller handling blir jeget nyt, men idet alle
nye oplevelser eller handlinger knyttes til det samme jeg,
vedblir dette dog at være det gamle.
Dersom jeget stadig forblev det samme, d. v. s.
dersom det forblev hvilende i sig selv uten at erfare eller
bevirke noget, vilde det stivne i ubevissthet og død.
Eller hvis det motsatte var tilfælde: hvis det blev nyt
i hver erfaring eller akt, hvis det aldrig kunde hæve sig
over det enkelte indtryk og sammenligne en flerhet av
erfaringer med hinanden, vilde det miste sig selv i en
spredt opstykning. Jeget lever kun derved at det tvers
igjennem alle forandringer bevarer bevisstheten om sig
selv i kontinuerlig enhet. Og dette kan kun ske derved
at det stadig ved transcendens sondrer sig selv fra den
oplevede erfaring eller akt og derved blir istand til at
se tilbake paa den.
Noget maa være givet forat jeget skal kunne sondre
sig fra det. Jeget maa ha en given oplevelse, et givet
indtryk at gaa ut fra. Men hvis det ikke kunde hæve sig
over dette givne, hvis det ikke kunde sondre sig fra det,
vilde det drukne i det, opslukes av det. Intet av det
som et jeg oplever, forsvinder. Hver oplevelse eller akt
forblir, men kun som holdepunkt for jegets evige trans-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
