Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
Slutning
Forsaavidt vi ved ordet jeg betegner hele vort
sjæls-liv, omfatter dette saaledes to tydelig adskilte dele.
Den primære del er den med organismen
sammenhængende livsfølelse og det av denne fremgaaende
uvilkaarlige sjælsliv som vi finder hos dyret og hos barnet i
de første aar, og hvorav en avart fremtræder i vore
drømme. Dette sjælsliv omfatter alle de tilstande som
avhænger av legemet, de psykofysiske processer og
uvilkaarlige assocationer. Under hele livet flyter det
kontinuerlig videre, og avbrytes sandsynligvis aldrig helt. Men
over dette sjælsliv hæver sig det intellektuelle jeg eller
selvbevisstheten, som betinger utviklingen av vor
karakter og personlighet. Dette intellektuelle jeg er ikke
kontinuerlig virksomt. Dets virksomhet er betinget av
en viss selvanspændelse, og avbrytes ihvertfald under
søvnen. Vi har tidligere omtalt det forhold som bestaar
mellem disse to sider av sjælslivet. Det intellektuelle jeg,
som saaledes hæver sig over det amorfe, uvilkaarlige
følel-sesselv, adskiller sig fra dette ved en høiere og klarere
oplevelsesform end den ubestemte følelse. I
bevissthetsoplevelsen, d. v. s. i den oplevelse som vi kalder
«bevissthet om» dette eller hint — ligger nemlig ikke det vi
pleier at kalde følelse eller fornemmelse, men en derfra
forskjellig direkte viden. Og vi forefinder allerede i
bevissthetsoplevelsen den tendens til nøitralitet,
uperson-lighet og objektivitet som behersker den intellektuelle
holdning og virksomhet som saadan. Det intellektuelle jeg
som utvikler sig paa basis av bevissthetsoplevelsen, sitter
jo i dommersætet. Det dømmer og bedømmer hvad den
ytre og indre erfaring fremlægger for det. Det danner
begreper, utdrar slutninger og fælder kjendelser som
gjør krav paa almengyldighet, og det maa derfor, hvis
det vil svare til sit ideal, beflitte sig paa streng
upersonlig objektivitet. Men dette iboende intellektuelle ideal
træder i kamp med følelsesimpulserne, som jo ofte gjør
intelligensen til sin advokat, istedetfor at underkaste
sig dens dom.
Imidlertid maa jo det intellektuelle jeg for at kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
