Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slutning
. 199
virkeliggjøre sig, aldrig aabenbare alt sit indre utadtil,
fordi dette vilde være det samme som at miste sig selv.
Derfor bevarer den altid en uløst gaade, en uaabenbaret
hemmelighet i sit hjerte. Den kan kun utfolde sig i
kamp med materien; men skal den bevare resultaterne
av denne utfoldelse, maa den seire i kampen. Derfor
maa den aldrig la materien helt opsluke sit indre væsen.
Ti hvis det skedde, vilde den for altid ha utlevert sin
seierskraft.
Det inderste jeg, som aldrig helt blir eller kan bli
objekt, kan vi saaledes tænke os som real mulighet.
Det er mulighet i en dobbelt forstand, nemlig baade som
substans og som form. Tar vi for os en materiel
gjenstand, — en sten f. eks. — saa møter vi ogsaa her
dobbeltheten stof og form. Men stoffet er støpt i den form
det nu engang har faat, og kan bare ved ydre paatryk
faa denne form ændret. Kan vi nu tænke os en
forbindelse av substans og form, som i alle henseender
danner en motsætning til denne materielle virkelighet? Ja,
— det vilde være en substans, som ved at avvise al
rumlig bestemthet bevarer sig selv som et ikkerumlig
centrum for rumlige processer, en substans som kan anta
alle mulige former i rum og tid, men avholder sig fra
at gjøre det paa en slik maate, at den stivner i nogen
av dem, og som derfor inderst inde bevarer sig selv
som en altid flytende bevægelighet, en proteus, som ved
at renonsere paa helt at være noget bestemt tar sig selv
i besiddelse som indre mulighet til alt.
Men kan vi da tillægge en slik selvbevægelig
substans nogen bestemt form? Ja, ti dens adækvate form
maa bli den som betinger alle mulige former i rum og
tid: den logiske form. Som substantiel selvbevægelig
mulighet formidler jeget bevisstheten om sig selv og om
den ytre verden ved hjælp av den logiske mulighet,
d. v. s. ved hjælp av de formelt logiske kategoriale
principer, som besjæler al tænkning. Logisk mulig er jo alt
det som jeget ved hjælp av sin fantasi kan tænke sig
virkeliggjort i rum eller tid, — alt det som ikke motsier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
