Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
haves under Dyrkning, stedse hsstploies. Torre og
lette Jorder ploies i denne og flere Henseender med
storst Fordeel i morkt eller tanget Veir; Fugtigheden
befordrer Sammenholdet og med den tillige Frugtdar
heden. Ågre, som ved langvarig Brug ere blevne alt
for lose, forbedres ved at udlegges til Eng eller til
Gresgang.
§ 43.
Et Jordsmon, der formedelst en ufordeelagtig Grund
blnnding mangler Sammenhold er vel let at bearbeide,
og lader sig ogsaa for det meste uden Hinder bearbeide
til enhver Tid, men Planternes Rodder finde ikke sta
digt Rodfeste heri og ere heller ikke tet nok indstut
tede. Ogsaa virker Luften sterkt derpaa, hvorover
Vedsten snart forsv inder/ og Neringsstoffene oploses
alt for hastigt og i saadan Mengde, at Planternes
Rodder og Blade ikke ere istant) til nt optage dem; de
gaae derfor i Form af Dunster bort med Luften.
§ 44.
4. Vandhold. Vandhold betegner den Kraft,
hvormed Jordsmonnet og Våndet henge sammen, og
bestemmes fornemmelig ved den Bestanddeel, som har
Overhaand i Jordsmonnet. Mulden optnger vel den
storste Mengde Vand, men da dette mere er en Folge
af dens Porositet end af dens Tiltrekning til Vån
det, saa udtorres den hastigt. Ligeledes optager Kal
ken en storre Mengde Vand end Sanden, men slipper
det ogsaa meget hastigere. Leret, der nest Mulden
optager den storste Mengde Vand, holder det ogsaa
lengst tilbage; Leret er derfor den blandt lordarterne,
som fornemmelig bidrager til at holde Jordsmonnet i
den for Planternes frodige Vext uundverlige Fugtig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
