Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
jo mindre Sand de indeholde, men aldrig saa meget
som Mulden. Reen Sand indsuger ingen Fugtighed
af Luften.
§ 47.
Vaadt siges Jordsmonnet at vere, nåar det inde
holder en storre Mengde Vand, end den, det ifolge sin
vandholdende Kraft kan tilbageholde; folgelig maa man
noie skjelne mellem Vandhold og Vaadhed. Jords
monnet kan gjerne lide af Vaadhed, uden at det derfor
bestoder en for stor vandholdende Kraft. Vandhold
er en absolut Egenstab, som i storre eller ringere Grad
maa findes ved ethvert Jordsmon, men Vaadhed ikke.
Jordsmonnets vandholdende Kraft, hvorpaa dets Frugt
barhed forstorstedelen beroer, kan alene vere skadelig,
nåar den formedelst Bestanddelenes Blandingsforhold
er for sterk; men Vaadhed eller en storre Mengde
Vand i Jordsmonnet end den, som lordarterne kunne
tiltrekke, er, nnar Våndet i lengere Tid bliver staaende
i Jorden, stedse skadelig. Er Jordsmonnets Vand
hold enten for sterk eller for svag, afhjelpes disse
Mangler ved nt tilsette en Jordart, der har en ringere
eller storre vandholdende Evne ; men lider Jordsmonnet
af Vaadhed maa Udtorring anvendes.
s 48.
Det Blandingsforhold mellem Bestanddelene i
Jordsmonnet, der med Hensyn til sammes vandhol
dende Kraft kan ansees som fordeelagtigst i Alminde
lighed, lader sig ikke bestemt angive, efterdi Jords
monnets Vandhold staaer i uadstillelig Forbindelse
med dets Vaadhed, som deels beroer paa lordbundens
Beliggenhed, deels paa dens Behandling, deels paa
Underlagets storre eller mindre Gjennemtrengelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
