Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
ringe Indstydelse paa dets Frugtbarhed. Et jevnt
Jordsmon lider ikke saa meget af Torke og heller ikke
af Vindene, som et bakket og ujevnt; Lys og Varme
ere ogsaa her lige fordeelte overalt. Paa Jordsmon med
afoexlende Fordybninger og Forhoininger, er Frugtbar
heden sig selv stedse ulig, hvilket deels har sin Grund
i, at fast hver enkelt Plet har sin egen Legd og Ven
ding, deels i at Neringsstoffene trekke med Våndet fra
Forhsiningerne ned i Fordybningerne. Ujevne Marker
ere desuden sverere at bearbeide, og vanskelige at be
arbeide vel. Mindre Forhoininger, som det er over
kommeligt at borttage, og mindre Fordybninger, som
det er overkommeligt nt fylde, burde aldrig taales paa
nogen Ager eller Eng.
Den, der har saavel Bakker som Flader at dyrke,
bor give sine Marker en Inddeling, hvorved en Deel
af hvert Slags hvert Aar haves under Dyrkning; han
sikkrer sig derved for en almindelig Misvext.
§ 54.
8. Beliggenhed. Fjelde, hoie Bakker og Skove,
der beskytte Markerne mod de kolde Nord- og Nord
ost-Vinde, ere serdeles gavnlige for Vegetationen.
For vindbare Marker, der mangle alt Lye, vilde det
rigelig lonne Arbeidet at plante Treer paa den Kant,
hvorfra de barskeste Vinde komme. Omgivelser af
Hoider, der udelukke Sol og Lys, maa virke ufor
deelagtigt.
§ 55.
Beliggenheden i Nerheden af Havet er ofte, men
i Nerheden af Indsoer og Moser, hvorfra ideligen
opstiger kolde og ofte giftige Dunster, stedse stadlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
