Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
dyngevand. Efter^Dyndets Muldholdighed og Meng
den af den indblandede Gjodning, kreves fra 120 til
160 Les for at gjodste en Tondeland tilstrekkeligt.
§217.
Tang. Den treffes hyppigt og ofte i stor Over
flodighed paa vore Strande og maa^ som en kraftig
Gjodning, der kan haves for faagodtsom Intet, vere
Landmanden af überegnelig Verd.
Det er ikke alene Bendeltangen, men ogsaa Klover
tangen, hvilken dog nogle forkaste, der er tjenlig til
Gjodning. Erfaring stal endog have lert, at den
Sidste har Fortriner for den Forste.
Man nerer almindelig den falske Overbeviisning,
at ikkun den i Dyngen, med eller uden dyrisk Gjodste,
fammenbrendte Tang er tjenlig i Ågeren som Gjod
ning. Denne Overbeviisning grunder sig i den for
eldede Lere, at Olie og Salt udgjore Planternes for
nemste Nering. Salt troer man findes i den af Hav
vandet gjennemtrengte Tang, men som dog neppe in
deholder Salt uden i det vedhengende Saltvand,
nåar den kastes op. Bed Tangens Sammenhobning
i Dynger vil man formedelst Forbrending sammen
trenge Saltpartiklerne og bringe Plantedelene i oplsst
Tilstand, alt med Hensyn til at fremme Tangens Virk
ning i Jordsmonnet. Saltets Gavnlighed til Befor
dring af Planternes frodige Vext, nåar det ikke an
vendes i altfor stor Mengde, ncegtes ikke; ligesom det
ogsaa er vel grundet, at de oploste Plantedele afgive
Neringsstoffe for nye Planter. Tangen, saaledes be
handlet, kan derfor vel befordre Vegetationen, men in
genlunde i den Grad, som nåar den i frist Tilstand,
ligesom den opkastes paa Stranden, fores over Ågeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
