Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
de folgelig ogsaa kun liden Gjodning, og som Folge Her
as maa Koblernes Antal blive flere; jo rigere Jorder
derimod, jo ferre Kobler. Denne Inddeling af Mar
kerne i omtrent ligestore Parter, i Forbindelse med Sed
stiftet og med Hensyn til serskilte Omstendigheder —
§ 246 — kaldes lordbrug, Agerdyrkningssystem. Om
Nytten og Nodvendigheden af et planmessigt lordbrug
kan kun vere een Stemme; thi herved holdes alle en
Gaards Marker i frugtbar Stand. Ingen Plet for
hungrer, medens en anden overgjodstes, en ellers almin
delig Feil hertillands^ hvor en regelmessig Markindde
ling og et vel ordnet Sedstifte kun sjelden treffes.
Da Avlsbruget ikke kan indrettcs alene med Hensyn
til det rette Forhold af Arbeide og Gjodning til Jor
dens Mengde, men dennes Beskaffenhet) og Avlsbrugets
Beliggenhed herved tillige maa tåges i Betragtning,
maatte nodvendigen opstaae
Disse dele sig ito Hovedklasser. Det ene har ser
skilt Agerland, udelukkende bestemt til Sedavl, og ser
skilte Enge og Gresgange, som aldrig berores af Ploven.
Den anden Hovedklasse afvexler paa den samme Grund
imellem begge disse Bestemmelser, eller mellem Sedavl
og Foderavl. Her gives altsaa ingen udyrket Jord.
Den forste Hovedklasse indbefattes under den almin
delige Benevnelse: Vangbruget; den anden kalde
vi: Vexe lb ruget.
Vangbruget.
§ 258.
I Egne med ringe Befolkning og med Overstodig
hed af Jord, hvor Qveget om Sommeren kan finde
forskjellige Marksystemer.
§ 257. >
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
