Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
Med god Behandling kan Hveden beholde sin Spi
rekraft i flere Aar, men aarsgammel Hvede er den
tjenligste til Sed. Det er formodentlig afgjort, at
ny Hvede er underkastet flere Sygdomme. Ved Brug
af aarsgammel Hvede haves desuden den Fordeel, at
man ikke ved en sildig Host forhindres fra at saae sin
Vinterhvede i rette Tid.
Hvede fra sterke Lecrjorder er tjenlig overalt, men
Hvede fra mildere Jordsmon er kun tjenlig for Jords
mon af samme Art. Angaaende Afvexling af Sedfro
kan eftersces § 320.
§347.
Mengden af Udsed. Udfedens Mengde beroer
paa, om Jordsmonnet i sin Grundblanding er overens
stemmende med Hvedesedens Natur; om det er i saa
vel dyrket og i saa frugtbar Tilstand, at Seden uhin
dret kan udbrede sine Rodder og finde den fornodne
Nering til at styde mange Sidestud; om Sedekornet
er sundt og fyldigt, at nesten alle Kjerner kunne spire
og frembringe kraftfulde Planter, og endelig, om man
er saa heldig at treffe en gunstig Sedetid. Ere alle
gunstige Omstendigheder forenede, kan meget Sedekorn
spares: tre til fire Skjepper Hvede ville da vere til
strekkelige til Besaaening af en Tonde Land til 14000
m Alen. Under mindre gunstige Omstendigheder kan
en Tonde Land vel kreve fem til sex Skjepper; men
synes en endnu tykkere Udsed nt fordres, dn er Jords
monnet enten stet dyrket eller det er for fattigt til at
bere Hvede, eller ogsaa er det i sin mineralske Blan
ding «stikket for denne Sedart; i sidste Tilfelde maa
man da heller besaae det med Rug. I Egne, der ere
udsatte for heftige Storme og styrtende Regnfald, bor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
