Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
337
delig Havre veier 8 Lpd., men den kan ogsaa veie 10
Lpd. og noget derover.
Halmen. Da man paa ovenanforte Grund seer sig
nodt til at begynde Hosten, nåar den storste Deel af
Ågeren er moden, vinder Halmen herved betydelig i
Verdie, som endnu hoiligen forsges derved, at ikke alle
Korn i Axet modnes paa samme Tid, saa at mange
halvmodne Korn efter Terstningen forblive i Straaet.
Niende Afdeling.
Om Bladve r ternes Dyrkning
§ 406.
De Bladvexter, som fornemmelig dyrkes i nordlige
Lande, ere Hestebonner, Erter, Vikker og Boghvede.
Endstjont disse Vexter godt taale det nordlige Cli
ma, og, med Undtagelse af Boghveden, endog vise sig
serdeles haardfore mod raat Veirligt og Kulde, og
uagtet den megen Nering de indeholde snnvel i Kjerne
som i Stråa, hore de dog ikke til de meest lonnende.
De prale ofte med en Mengde Stråa, men denne stjonne
Udsigt forsvinder ikke sjelden, nnar man kommer til
Terstningen, der meget ofte efterlader kun lidt Kjerne.
Da deres Levetid er omtrent fem Maaneder, maa de
3 fsrstnevnte Slags, for at komme til fuldkommen
Modenhed, saaes meget tidlig, hvilket de, kun ikke Bog
hveden, ogsaa godt taale. Saaningen foretages derfor
sedvanligst forinden Ågeren har modtaget en fuldsten
dig Bearbeidning, hvilket foranrsnger, at disse Vexter,
nåar de ikke dyrkes i Rader og hyppes, stedse efterlade
Ågeren i en hoist urecn Tilstand. Af denne Grund
kunne de i vort Clima vanskelig optages i et ordent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
