Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
383
udterste, kan Torringen ved Varme undlndes. Har
man ei Tid til strax at afterste Knipperne, legger
man Klsverbunterne paa et tort Sted til Vinteren, da
de terstes. Ved forste Terstning faaer man «betyde
ligt Fro, men Knopperne stille sig derved fra Steng
lerne. Ved anden Terstning erholder man det meste
Fro, som igjennem et Sold stilles fra Avnerne. For
Sikkerheds Skyld terster man disse end een Gang,
hvorved de blive aldeles sonoerknuste og fine. Man
stiller Froet fra Avnerne ved Knstning, eller og saaer
man dem tilligemed Froet; i dette Tilfelde i stille Veir
og med fuld Hanno.
§ 488.
Foderfrembringelsen. Denne beroer, som ved
enhver anden Frugt, fornemmelig paa Jordsmonnets
Rigdom, dets Beskaffenhet» og hensigtsmessige Behand
ling. Foderfrembringelsen kan herefter vere meget for
skjellig. Imidlertid kan man forlade sig paa, at under
lige Omstendigheder ingen Foderurt giver sna meget og
saa nererigt Foder som Kloveren, nåar det lykkes at
faae den vel bjerget. Da den almindelig kun varer i
to Aar, egner den sig egentlig ikke til Dyrkning i saa
danne Markbrug, hvor Ågeren efter Dyrkning med Sed
i en Rad af Aar atter udlegges til steeraarigt England.
Hvid Klsver.
§ 489.
Ethvert Jordsmon, der ikke bestaaer af tor Sand
eller los Myrjord, er stikket for den hvide Klover;
den dyrkes derfor almindeligst paa saadanne Steder,
hvor den rode Klover af Mangel pnn tilstrekkelig Leer
i Jordsmonnet ikke vil voxe. Den bliver ikke san hoi
som den rode Klover, benyttes derfor sjeldnere til Ho,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
