- Project Runeberg -  Vort Landbrugs Skadedyr blandt Insekter og andre lavere Dyr /
11

(1900) Author: Sofie Rostrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

11

selv om største Delen af Aalene ved Planternes Død
vandrer ned i Jorden, dog ofte bliver nogle tilbage i de visnede
Straa, der let med Gjødning kan bringes over paa en
anden Mark; de indtørrede Aal kan ogsaa let, hvis
Jordbunden er løs, føres videre med Vinden; er den fastere,
da kan de føres med Vandet, hvis det har regnet stærkt;
endelig kan Mennesker og Dyr ogsaa udbrede dem, idet
den inficerede Jord hænger ved Fødderne.

Som Middel mod Sygdommen maa naturligvis først
og fremmest anbefales rationel Vexeldril’t; Rugdyrkning
Aar efter Aar paa samme Mark — en Fremgangsmaade,
der navnlig tidligere var hyppig — vil altid befordre
Sygdommens Tiltagen. Man kunde maaske indvende, at overfor
en Aal, der gaar paa saa mange forskjellige Planter, kan
Vexeldrift ikke have nogen videre Virkning, men det har
vist sig, at selv om de paa de forskjellige Planter levende
Aal alle tilhører samme Art, saa kan der dog være Tale
om flere biologiske Racer. Ved Forsøg har det vist sig,
at Aal, der gjennem flere Generationer har levet i én
Planteart, nødig og først efter længere Tids Forløb angriber
andre Arter, der ellers hører til deres Værtplanter; saaledes
kan Boghvede ganske godt trives i Jord, der er stærkt
inficeret med Aal fra Rug. Ved Vexeldrift vil Sygdommen
til en vis Grad holdes nede, men den vil ikke udryddes;
Aalene er, som tidligere nævnt, ikke døde, fordi de i et
Aarstid eller mere ikke har givet Livstegn. Som en mere
radikal Kur har Kühn anbefalet dyb Bearbejdelse af
Jorden, saaledes at den inficerede Jord kommer ned, den
rene op. Ved et Forsøg har det vist sig, at i Jord, der
var vendt til et Par Fods Dybde, trivedes Rug udmærket
det følgende Aar, medens et Stykke Jord ved Siden af,
der kun var bearbejdet i Overfladen, var stærkt angrebet.
Kühn anbefaler ogsaa Fangstmetoden, der her
bestaar i at besaa Jorden tæt med Rug og om Foraaret
skaffe denne væk, derefter med Boghvede, der atter rykkes
op, og om muligt endnu en Gang Boghvede, en meget radikal
men ogsaa meget kostbar Fremgangsmaade. Ritzema

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:55:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skadedyr/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free