Vort Landbrugs Skadedyr blandt Insekter og andre lavere Dyr / 15 (1900) Author: Sofie Rostrup Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

uskikkede til dette Hværv, hvad der skader Planten langt
mere end det forste. Planterne gulner derfor snart, visner
og gaar i Keglen ud for Skridningen. Skrider Axet, bliver
dette svagt, og Kornene faa og daarlige.

Fig. 2. Marehalm med Galle, frembragt af Bygaalen (Tylenchus Hordei).

Allerede fra 1829 er der fra Lom i Norge blevet klaget
over en Sygdom paa Bygget, som man gav Navnet «Kroken»
efter de omdannede Rodder. Aarsagen til Sygdommen er
imidlertid forst bleven kjendt ved S c høyens Undersøgelser
i 1885. Af ham er Dyret beskrevet og har faaet Navnet
Tylenchus Hordei. I Begyndelsen af Firserne optraadte
den ogsaa i svensk Norrland. Kun fra
disse to Lokaliteter kjendes den paa Byg,
hvorimod den her i Landet hyppig
optræder paa Marehalm : i Odenseegnen er
den tillige funden paa En g-Rapgræs.
Faren for Angreb paa Byg er saaledes
til Stede, hvorfor Landmændene bor have
deres Opmærksomhed henvendt paa den.
Hvis Sygdommen skulde indfinde sig i
en Egn paa Byg, bor Marehalmen her
udryddes, og Bygavl ophøre i nogle Aar.
Kampen mod dette Dyr, der har saa faa
Værtplanter, kan nemlig lettest føres
gjennem Udhungring. Det er imidlertid
ikke tilstrækkeligt at lade Jorden lio-o-e

O cO

Brak ét Aar, da disse Dyr ligesom deres
nærbeslægtede indtørrede kan holde sig
levende i flere Aar.

Paa de angrebne Steder i Marken
bør Planterne øjeblikkelig graves op og
brændes, ligesom Jorden nøjagtig maa
undersøges, og de løse Rodknolde samles og tilintetgjøres.
Vil man være meget forsigtig, graver man dernæst en
Grøft om det angrebne Stykke, da Knoldene let med
Regnvand kan skylles over paa den tilgrænsende Jord. Ogsaa
Mennesker og Dyr kan sprede Aalene, idet Knoldene, naar
Jorden er fugtig, let hænger ved Træsko, Dyrenes Hove

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>