Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
Stæiigelraellet eller Hvidaxmollet (Oxenheimeria
taurella W. V.).
Stængelmøllets Larve bliver 17—21 Mm. lang. De
unge Larver er grønlige med brune Længdestriber paa
Ryggen: efter Overvintringen bliver de benfarvede.
Hovedet, der er meget lille, er noget mørkere; over de smaa,
sorte Aandehuller findes der som Rest af de tidligere
Længdestriber en mere eller mindre tydelig mørk Stribe.
I Juli Maaned flyver Sommerfuglen og lægger sine Æg
enkeltvis paa Græs. Larven æder sig ind i Hjærtet af de
unge Skud. Den trættes hyppigt paa Vintersæd, hvorhen
den maa være vandret fra Græs i Nærheden; maaske kan
dog ogsaa nogle senere udviklede Sommerfugle have lagt
deres Æg paa Vintersæden. Fra Tyskland berettes om
Larvens Angreb paa den unge Vintersæd: Planterne bliver
fortykkede og Hjærtebladet, gulligt og vredet. Paa denne
Maade odelægger de om Efteraaret en Mængde Planter og
overvintrer derefter i Hjærtet af en Plante. Om Foraaret
tager de atter fat paa deres ödelæggelsesværk, idet de
vandrer fra den ene Plante til den anden. Dette
Foraars-angreb giver sig tydeligere til Kjende end Efteraar sangrebet
og er ofte iagttaget her i Landet. Paa den Tid, Kornet
skrider, ser man hyppigt Planter, der bliver tilbage, idet
Larven har overgnavet Straaet over øverste Knæ; eller
man ser et vissent Ax komme mere eller mindre frem af
Skeden; trækker man i Straaet, er dette løst eller gaar let
over paa det ovenfor nævnte Sted. Planter, der angribes
senere, skrider paa normal Maade, men Axene faar da et
unormalt, forpjusket Udseende, hvorved de kan kjendes fra
de friske. Skærer man de angrebne Stængler op, tinder
man sjældent Larven, der gaar fra en Plante til en anden.
Den kryber ind indenfor den øverste Skede og gnaver sig ind
i Straaet over øverste Knæ; herfra æder den sig nu ned
igjennem Straaet, idet den gnaver Tværvæggene igjennem
paa samme Maade som Halmhvepsen. Sin Bane betegner
den ved sit Gnav; Straaet bliver ligesom skrabet af ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
