- Project Runeberg -  Forhandlingerne paa det tredie skandinaviske eller nordiske Kirkemøde i Christiania den 29de, 30te og 31te juli 1861 /
125

(1862) [MARC] With: Wilhelm Andreas Wexels
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

125
til vor Bevidsthed, sige vi endnu: "dette er Vidnesbyrdet,
at Gud har givet os det evige Liv, og at dette Liv er i
hans Søn" (1 Joh. 5. 11). "Det evige Livs Ord" har
endnu den samme Kraft som i Begyndelsen; den Hellig
aands Vinger ere ikke stækkede: Menigheden vaagner til
nyt Liv. Og hvor det skeer, viser det sig klarlig, at Guds
Rige ikke er blevet fattigere paa "Retfærdighed, Fred og
Glæde i den Helligaand," Guds Menighed ikke fattigere
paa "Tro og Haab og Kjærlighed." Herren har endnu si
ne ægte Sandhedsvidner, og Vidnesbyrdet har ikke tabt i
Kraft. Guds Menighed har aldrig slaaet den guldstrengede
Harpe med større Kraft og Ynde end i vore Dage. Men —
vi rente derfor ogsaa paa at see den 7de Arm paa Lyse
sestagen.
Søren Kierkegaard stod med det Nye Testamente i sin
Haand og ledte efter Herrens Menighed. Han stirrede
saa længe i Bogen, at det blev sort for hans Øine, og
han raabte med skjærende Kraft: Menigheden er død; jeg
er alene tilbage og veed endda ikke, om jeg er en Chri
sten. Havde det været Sandhed, hvo vilde da mere have
troet paa den Herre, som af den Hær, hvormed han vilde
indtage Verden, kun havde een Mand tilbage, der ikke en
gang turde kalde sig hans? "Ingen Kirke, men kun en —
Kirkegaard," saaledes opgjorde en skarpsindig Mand Søren
Kierkegaards fortvivlede Kirkeregnskab. Søren Kierkegaard
er imidlertid død, men — Menigheden lever.
Ja, Herrens Menighed lever — det er den store Rjends
gjerning, hvorfra vi gaar ud — , lever det bedste, ædleste
og glædeligste Menneskeliv, der kan leves paa Jorden,
lever som hans udødelige, fuldtroe Sandhedsvidne, og den
Helligaand stadfæster dens Vidnesbyrd hos dem, som "ere
af Sandheden." Lad saa kun de Skriftkloge tvistes om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:59:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skankir3/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free