Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
Fædre ville, som deres Herre og- Mester, "kun samle Guds
adspredte Barn Ul eeu Hob" (Joh- 11, 52); den merke, den
i Døden liggende Verden vil denne Mission tilbyde den af
Christus til Jorden bragte Naade, for at de Sjele, som ville
annamme den, kunne frelses" ud af den vanartede Slægt;"
der er ikke nogen Tanke om Nationalitet, Folkelighed; alle
rede det, at Missionen udgaar fra Antiochia og Ikke fra
Jerusalem, er i den Henseende betegnende. Trods Natio
naliteterne og ud over dem gaarEvangeliet ud kun som etFrel
sens Tilbud: "her er ikke Jøde eller Graeker, her er ikke
Træl eller Fri, her er ikke Mand eller Kvinde, men alle
ere Eet i Christo (Gal. 3, 28). Hvor Tanken om Frelsen,
Forløsningen, er det eneste Moment, der følger det af sig
selv, at Bevidstheden om Dommen, om "at denne Verdens
Skikkelse forandres," bliver levende. Man har meent, at det
var en Feiltagelse eller Vildfarelse, naar Apostelerne og den
første Kirke tænkte sig Christi Gjenkomst snart forestaa
ende; men det Soteriologiske og Eskatologiske hænger
nøie sammen, ogjomere detEne optræder som herskende i
Sjelen, desto mere bliver ogsaa det Andet levende. Hvor
vel der nu aldeles ikke i den første Kirkes Mission var
Tale om Folke-Oinvendelse, om Nationalitet, saa lader det
sig paa den anden Side ikke nægte, at de enkelte Menig
heder, der stiftes, f. Ex. i Corinth, i Ephesus, i Galatien,
bære deres særegne Præg, og hvo som med Kjendskab til
disse Folks Historie læser Pauli Breve til dem, vil mærke,
at den folkelige Eiendommelighed ikke kan fornægte sig;
den skimter igjennem. Paa dette Stade blev Christendom
men ikke staaende; vi vide, hvor snart den blev en Yer
densmagt; med det fjerde Aarhundrede begynder den an
thropologiske Mission, som gaaer ud paa at omvende Masser,
at lægge alle Folkeslag under Christi Aag; Christendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
