Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
heden, saa at Skyggen vel ligner, men uden at besidde de
retle Forhold mellein Ansigtsdelene. Saaledes her. I Or
thodoxisme og Pietisme er Lyset holdt paaskraa, og saa
ledes er der kastet et skjævt Billede paa Kirkevæggen,
skjæve Skygger af christelig Rettroenhed og christeligt Liv,
som har formørket ikke saa faa Tidsrom og Samfund 1
Kirkens Historie, -og, naar de ere førte til det Yderste,
altid har maattet bringe og tvinge til sit Modsatte, til et
Tilbageslag (Reaktion), hvorved Lyset er holdt saaledes,
at alle Rettroenhedens og Fromhedens Træk ere udviskede
og gjorte nkjendelige.
Skjærheden bestaaer’her fra først af deri, at Ortho
doxismen Iægger den mere eller mindre udviklede Lærdoms
Maalestok an paa Kirke, Menighed og Christenfolk, og
bedømmer Christeligheden etter den saakald’te orthodoxe
Lære, saaledes hos Papisterne efter Tridentinum og Pave
theologien, hos os efter Augustanum og de lutherske Dog
matikere. Pietismens Skjævhed bestaaer deri, at den Iæg
ger lifsyttringernes Maalestok an, og bedømmer Samfunds
og Sjæletilstande efter Tegn og Vidnesbyrd i det Indre og
Ydre, som skulde vidne om Livets Tilstedeværelse eller
Soven. I første Tilfælde sættes Lærdommen i en forkeert
Stilling til Christendommen, idet den gjøres til Betingelse,
hvor den er Følge, hvis Grad tilmed aldrig med Bestemthed
kan angives eller blive almeengyldig, da Alle ikke kunne
komme ligevidt i Tilegnelsen af Læren og Lyset; i sidste
Tilfælde faåe visse antagne Livsyttringer en überettiget Be
tydning — ogsaa her forvexles Vilkaar med Følge, ogsaa
her bliver Almeengyldigheden usand, fordi Alle komme ikke
ligevidt i Livet, og en paatyanget Form savner den virke
lige Christeligheds Stempel, bliver i høiere Forstand en Csand
hed. — Det eneste Rette er her naturligvis at gaae Herrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
