Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
———«—s—c—·· -
24 Kirkens Historie.
to Hundrede af deres Huse bleve brændte,
og de øvrige vlyndrede, og deres Heste og
Qveg bortførte, og de bleve saa pludseligt
og hastigt tvungne til at fly- at de Fleste
ikke kunde faae Klæder nok med, tilat be-
stytte dem imod Storiu og Kulde; hvoraf
mau let kan forestille sig hvorlunde Qvind-
folk og Børn maatte lide. «Jfølge2disse
haarde Lidelser var der mange, der omkoui
paa Veien førend nogen barmhjertig Haand
kunde komme dem til Hjelp. Medens de
Hellige laae paa de kolde aabne Sletter,
uden noget Hjem, og ndeu nogen Ven,
undtagen Gud i Himlen, saae mau et me-
get besynderligt Tegn paa Himlen, hvilket
inegiod en pauisk Skræk i Pøbeleu, nemlig ’
den saare forunderlige meteoriste Regn eller
B
de Stjerueskud, der blev seet overalt i de
forenede Stater, Natten imellem den 13de
og 14de Novbr., og varede slere Timer.
Efterat de saaledes vare nddrevne af
Iaeksou Conuty, uedsatte de deui i den
uordlige Deel af samme Stat, hvor de for-
bleve, indtil de i Aaret 1838 atter begyndte
at blive overfaldne af morderiste Bauder,
og nødte til at forlade Landet, efter at have
mistet næsten al deres Formue, og Mange
havde mistet deres Liv.
For at give Læsereu en nogenlunde
nøiagtig Underretning om de Helliges For-
følgelser, samt deres Uddrivelfe anissouri
Stat, ville vi fremlaegge en Ausoguing,
som blev indsendt til Congressen.
(Fortsaettes.)
Udtog af et Brev.
Osieniliggiort i »New—York Tribune« den Zte Februar 1851.
Vi have ikke Rum nok til at indrykke
hele denne Mands Brev, som er freunned
for vor Kirke; meu nogle Udtog ville give
en Idee om vor nuvaerende Stilling.
«Selv Dalen ved deu store Salt-Søe
vilde sandsynligviis vaere forbleven en Or-
lken i mange Aar, dersom Mormoniterue
ikke ved Forfølgelse vare blevne uødte til
at søge deu Samvittighedsfrihed i det ea-
tholske·s«Merieo, der blev deui negtet i deres
cch e«p»illzs. ·
»Men denne Forfølgelse var ligesom
den, der banlysie »Picegrin1-Faedreue,«: ved
Begivenhederues Løb, bestemt til at blive
ei stort Gode.
»C«fter at de selv have følt Aaget, er
Friheden for dem mere end et Ord. Og
i det de organiserede deu unge Stat, var
deres første Omsorg at sikkre alle dem, der
ønskede at boe i deres Midte deu fuldkin-
ueste Frihed for Person og Samvittighed.
»Og da de troe at de, der komme ind
Jorden, give de hver saamegen Jord, som
de kunne dyrke; og paalaegge dem kiiliOni-
kostningerue ved Qvinaalingeu, Protocolle-
ringen og de nødvendige Judretuinger for
at forhindre Bedrageri . . . .
«Ieg troer at Ingen vil søge Trætte
med dem om deres Religion, bvor besyn-
derlig og urimelig den end synes, der har
været Vidne til den Broderlighed og Har-
moni, som findes der, og som har nydt
dette Folks Gjestfrihed og seet deres Flid,
Tarvelighed og Velvillie.
»Jeg forsikkrer Dem, at det er virke-
ligt fortrylleude, efter at have tilbagelagt
tolv Hundrede Mile (264 dauste) over
Ørkener og Bjerge, at kaste Øiet paa deune
prægtige Dal, omgiven af Indsøer og
Bjerge, og Bjerge og Judsoer, og prydet
overalt, hist og her, med disse dristigePio-
nerers smaa hvide Huse, Haver og Avls-
gaarde. De have kiiu været der i tre Aar,
. og i deuue korte Tid have de iudrettet gode
i Verden, have Rettighed til at leve paal
Avlsgaarde, bygget Huse og Lader, anlagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
