Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vigtigheden af
Guds Rige, hvorom vi ei have skrevet me-
get, er, at gjenoprette alle disse hellige-Min-
civer. Kydsthed og Reenhed ere Ting af-
storsfe Vigtighed for Verden; hvorfor Pro-
pheten siger: »fordiHerren bar vidnet mel-
lem Dig og Din Ungdoms Hustrue, ,som
Du har handlet trolvst imod, endog hun
var Dig tilføiet, og var Din Pagtes Hu-
strue. Skabte han dem ikke til at være eet?
endog han havde de øvrige Aander. Og
hvorfor eet? At han maatte søge gudelig
Sæd. Derfor tager Eder vare i Eders«
Aand, at Ingen handler troløst imod sin
Ungdoms Hustrn.« Mal. 2, 14 og 15.
Her see vi altsaa tvdeligen hvorfor man
stnlde være reen, nemlig: at Gud maatte
bevare en gudelig Sæd. Paulus siger: «vide
J ikke, at hvo som hænger ved Skjøgen,
er eet Legeme med hende? sthi de to, siger
han (Herren), skulle blive til eet Kjød. —-
Flyer Skjorlevnetl Al Synd, som Menne-
sket giør, er udenfor Legemet; men hvo som
bedriver Skiøi«levnet, synder imod slt eget
Legeme. Eller vide I ikke, at Eders Le-
geme er den Helligaands Tempel, som er i
Eder, hvilken I have af Gud, og atJikke
ere Eders egne; thi I serednrekjobtez ærer
derfor Gud i Eders Legeme og i Eders
Aand, hvilke høre Gnd til.« 1 Cor. 6, 16
til 20. Og i det næste Cavitel taler han
om de samme Ting, som Malachias, an-
gaaende en reen Sæd: ,,thi den vantro
Mand er helliget formedelst Hustruen, og
den vantro Hustru er helliget formedelst
Mandenz thi ellers svare jo Eders Børn
nrene, men nu ere de bellige.« 7, l4.
Alle civiliserede Natiouers Lovgivere
have seet Nødvendigheden i at ovretholde
disse Ting, og haver følgeligen i Alminde-
lighed givet meget strenge Love for at be-
« vare Qvindekivnciets Tugtighed og under-
støtte Ægteskabscontracten. Til dette Øie-
meed ere Forordninger ndgangne, der gjør
Saadanne arvelose, som ere avlede udenfor
Ægteskab Dette har gjort en god Virk-
ning. Prædikantere af de forskjellige Re-
39
ligionssecter have ogsaa anvendt deres Ind-
sivdelse i en høi Grad, for at nnderstøtte
dvdige Grundsætninger. Disse have havt
Indflydelse ved at modarbeide Ugudelighe-
deus stærke Strøm. Men, som Ratio-
nerne selv have forsaget Gud, maa man
spørge: hvor kan de vente, at kunne standse
dette raabende Onde; thi selve Lovgiverne«
som giver disse Love, ere mange Gange selv
skyldige. Og naar Konger,erster og Over-
ster fordærver dem selv, hvor kunne de vente,
at Folket kunde være reent? Hvor streng
end Loven mon være, saa vil dog fordær-
vede Mennesker altid finde Leilighed til at
undgaae den». Og sandelig, saa vidt er det
gaaet med disse Vederstyggeligheder, at det
svnes at være en afgjort Sandhed, at disse
Ting kunne ikke beherstesz og endskjøndt
der gives Love angaaende ægteskabelige For-
bindelser, er der dog nogle Nationer, som
kaldes Christne, der virkeligen meddeler Be-
villing vaa Utugt og al den Nedvaerdigelse
og Elendighed, som følger dermed.
Disse Ting tilhører heller likke de la-
vere Classer as Folket alene. Kaadhed og
Vellyst gaaer Haand i Haand, og sværmer
nhindret ved Hofferne, iblandtKongerne og
de Ypperste paa Jorden; og io mere Ma-
et reent Levnet.
· lerens og Billedhuggerens Arbeider ere stik-
kede og sberegnede til at opstamme Liden-
staberne, jo mere vinder de den almindelige
Yndest og Roes. Statsmandeii,!Præsteman-
den, Kjøbmanden, Haandværksmanden, Ar-
beidsmanden, Allejhave fordærvet dem selv.
Verden er fuld af Utngt, Svig,Skjør-
levnet og allehaande Vederstyggeligheder.
Gaaer man tilMasterade paa de fornemste
Theatre i Paris, da vil man see tiislndeMen-
nester af begge Kjøn,· uartigt, frækt og uden
Blussel at tilkjendegive deres HjertesUreen-
hed. Visselig, Vellyst og Liderlighed gri-
ber farligt om sig. Jkke at sige Noget om
de Vederstyggeligheds Kuler, som existerer
» andre Steder. Londou vrimler med ulykke-
1 lige Væsener-, fvrførte ved Exempel, Over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
