Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iMission paa Boruholms
raabte, at de vilde hore dem tale, og Isen-
seu sagde strar» at det glædede ham at have
eu saadan Leilighed til at tale for saa stor
eu Forsamling, meu at det bedre-bede ham
tillige at see dem besjælet af eu saadaarlig
Aaudz thi Aanden knndgjorde ham klarli-
geu, at de harde eu daarlig Plan, som de
knn ventede paa at udfore. Derefter gik
Ienseu over til med Kraft og Bestemthed
at vidne for dem om Evangelier-3 Grund-
vold, og sagde dem, at hans Vidnesbyrd
var offentlig, at han tidligere havde været
hos deres Lærde og Overster og viduet de
samme Ting, men at deres Store havde
efterfulgt de Ugudeliges Exempel og hidset
Folket paa dem ved deres Avislogu, og
at de liguede dem, der steuede og gjennem-
savede Propheterne, korsfcrslede Frelserem
bragte hans Apostler paa Slagterbæukeu,
at de ikke tnrde mode Ansigt tilAusigt og
bevise det Mindste af deres Beskyldninger
imod ham, der havde forladt Huus, Kone
og Vor-u, for at lide Hunger, Trængsel og
Forfolgelse som eu Misdæder, fordi han
frembragte det rene as Vibeleu stadfæstede
Evangelium, som Gud havde givet, og sendt
ham til at forkyude dem til deres Salig-
giorelse« Saaledes vidnede Br. Ienseu, og
Nogle bleve urolige derover-, hvilken Uro-
lighed dog blev deriupet af en overveiende
Deel. Men med eet blev der raabt, atde
vilde vide, hvori Luthers Lære var falsk, og
hvori deres Lærdomme vare imod Christi
Leer-e. Jenseu bad dem om Taalmodighed,
og vidnede un, at han aldrig havde udtalt,
hvad deres lærde Mand havde loiet i Avi-
sen, men han troede, at Luther og de agt-
værdige Kirkefcrdre havde været oprigtige
Mænd, der ønskede at gjore Guds Villie,
og at han troede, de havde gjort det Ved-
ste, de kjendte, for at fremme Guds Ære,
Villie og Befaliuger iblandt deres Med-
iiieriiiesker; dette troede hau om dem, og
som saadan agtede han dem, og forsaavidt
de har lært og vandret efter Christi Befa-
liug og Exempel, oustede han at være deres
61
Efterfølger. Hvad Christi Kirke angik, da
ophorte tidlig (ester Spaadommeue) alle
Einbeder og Naadegaver, som var·i den
første vrgauiserede Kirke-, og Aar 570 efter
Christi Fødsel havde deu eatholfke Kirke
almindelig Magt, og alle Seeter, Kirker
eller Menigheder, hvad de end beuævues,"«
ere udfpruugue fra deu store Moderkirke,
der Alle meer eller mindre ere afvegue fra
Guds rene Bud og Befalinger i Evange-
liet, hvilket Bibelens Ord klart beviser-
Men Forjættelseu om dette PaoedomsTib
intetgjorelse og Guds Riges Gjeuoprettelse
er lovet og nu begyndt 1830. Af Vidne-
terue, hvori deres Christendom var afvi-
geude fra Guds Ord, er forst, at smaae
Barn ftal velsignes ved Haandspaalæggelse.
At de sorne stalforst læres,derester komme
til Tro og Omvendelse, og da lade-sig dobe
til Syudsforladelse, og til Slutning an-
naiume Haandspaalæggelse for den Hellig-
Aands Naadegaoez dette var Grundvolden,
og hvo turde lægge en audeu? Det ivar
hverken Engle eller Mennesker tilladt at
forandre deu engang bestemte Saliggjorelses
Orden, thi Skrifteu udtalte Forbaudelse
over dem, som gjorde det, og til Slutning
bad han dem bevise, om smaae Voru skulle
dobes, om Over-øselse kan være Daab? og
om Nogen maatte dobes soreud de troe og
ouiveiide sig? Ingen svarede, deu hele For-
samling var taus for et.Oieblik, men da
lod Signaletx Herndl Her-ud! En corpu-
leut Skibstomrer traadte som Mester og
Auforer frem med dette Udraab, og en
Masse Mennesker greb fat og slæbte Br.
Jenfeu og Larseu igjennem en smal aabnet
Vei mellem Folket, der saae nd som en
LEreport, opreist as Stokke og knyttede Næ-
verz men Herreu bevarede dem fra Skade
og velsignede dem med Frimodighed, saa de
kom igjennem nden at blive gjennempryglet.
Vr. Ieuseu fortæller selv saaledes: »Jeg
soutes at staae i Paradiis, med Undtagelse
af, at være omgivet as slemnie Engle iste-
detfor gode, hvoraf en Mængde klougkde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
