- Project Runeberg -  Skandinaviens Stjerne / 1. Aarg. 1851-52 /
86

(1851-1956)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i36
for Udlaeggelsezn’ uden hvilken man er vild-
farende, i Uvished og Tvivl, lærer altid,
men formaaer aldrig at komme til Sand-
heds Erkjendelse. »
i Forsøinmelsen af denne Regel har bragt
Menneskeheden i den yderste Forvirring
og Uvished, i alle deres bibelske Under-
søgelser.
» I Sandhed, saa længe Menneskeheden
beholder Frihed til at forandre, aandelig-
gjore eller ndlægge»Gnds Ord paa nogen
usikker eller egen Maade, — saalænge sor-
bliver Alt Uvished.

»Hvadsomhelst tilforn er skrevet, er,

skrevet os til Lærdom, paa det vi stnlle have
Haab, formedelst Taalmodigheden og Skrif-
tens Trøst.« Nu forudsæt, at en Veir
langoeis fra strev os et Brev til, gjorde
os visse Lovtgr paa visse Conditioner, hvilke,
dersom de bl»eve··opfyldte, vilde blive til stor
Nytte og Fordeel for os. Det vilde na-
turligviis kunne siges, at Brevet var skre-

vet til vor Nytte og Lærdom; at gjennem «

Taalmodighed og Brevets Trøst, vi knnne
have Haab om at bekomme de lovede Ting.
Dersom vi tydelig forstod Vrevet og ,vidste,
hvad vi kunne vente, da vilde det forskaffe
os Trøst og Haab; derimod, hvis der var
nogen Tvivl eller Uvished i vort Sind, i
Henseende til Tydeligheden, da knnde vi
ikke faae nogen sikker Trøst eller Haab af
det, som var skrevet, da vi ikke vidste, hvad
der var at haabe, følgelig vilde Brevetslet
ikke nytte os. Og saaledes er det og med
Skriften. Ingen Provheti eller Løfte vil
nytte Læseren, eller frembringe Taalmodig-

hed, Trøst eller Haab i hans Sind, saa–

længe han ikke tydelig forstaaer, at han
maa nøiagtig kjende det, han haaber eller
længes efter. Propheternes Forudsigelse
kan blive ligesaa tydelig forstaaet som Al-
manakken, naar den forkynder en lFormør-
kelse; thi ellers maatte Bibelen af alle Bo-

neslehedem dersom vor store Skaber slet
Intet havde aabenbaret til sine faldne Skab-





Eu Advarsels Røst

ninger, end at have stjænket dem en Bog,

·der vilde overgive dem til Uvished og Tvivl-

til at trætte, den ene med den anden, fra
Slægt til Slægt, om Meningen af dens
Indhold. At en saadan Uvished og Trætte
har bestaaet i mange Aarhundreder, kan
Ingen benegte. De Vise og Lærde har
været nenige, og ere endnu vidt forskjellige,
den ene fra den anden, iHenseendetilPros
phetiernes Udtydning. Hvoraf kommer nu
denne Uenighed? Enten maa Aabenbarin-
gen selv være ufuldkommen, eller ogsaa lig-
ger Feilen hos Menneskene. Men at sige,
Aabenbaringen er ufuldkommen, ’vilde være
at tillægge Gud Daarlighed; det forbyde
Gud; Feilen maa ligge hos Menneskene
selv. Der er to store Aarsager til denne
Blindhed, soin jeg nn vil vise:

Først, Menneskene har forestillet sig,
at direcke Jnspirationer afdenHellig-Aand
ikke var foroidnet Christi Kirke gjennem
alle Generationer, men blot indskrænket til
de første apostoliske Tider; de har troet den
canoniske Skrift at være complet, og atalle
nødvendige Ting ere forud aabenbarede-, og
som Følge deraf: Aanden, der skal veilede
MenneskeneiSandheden, er i denne Tidsalder
ikke længer nødvendig for Folketz»derfor
har de ved deres egen Viisdom og Lær-
dom søgt at forstaae, hvad som aldrig tv-
delig knude forstaaes, uden Sandhedens
Aand; thi intet Menneste kjender Guds
Ting, undtagen ved Guds Aand.

For det Andet, da Menneskene havde
tabt Jnsvirationens Aand, begyndte de at
indstifte egne Meninger, Traditioner og Bud,
og føiede Læreiætninger og egne Fortolk-
ninger til det skrevne Ord, istedetfor attroe
det, der var skrevet. Og det Øieblik de

afveeg fra Ordets bogstavelige Mening, var
« folgelig den Enes Mening eller Udtolkning

ligesaa god som den Andens; det ene Men-

; neske havde ligesaa god Anthoritet«, som det
ger være den meest tvivlsomme og unyttige. «
Langt bedre vilde det have været for Men-

andet, og deraf opkom al den Mørkhed og
Misforstaaelse om disse 5Punkter, der har
bevæget Verden de sidste sytten hundrede Aar.

Iblandt de forskjellige Begvemmelig-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:00:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skanstjern/1/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free