- Project Runeberg -  Skandinaviens Stjerne / 1. Aarg. 1851-52 /
119

(1851-1956)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Retskaffenhed.

Bemærkninger, visende hvor gavnligt det
var for alle de Hellige, at bevise trofast Ly-
dighed imod dets Fordringer; at dersom
Herren fandt det nødvendigt at give saa-
danne Raad, burde det ingenlunde betrag-
tes som noget, vi ei behøvede at give syn-
derlig Agt paa o. s. v. Nogle, som i
lang Tid havde været stærkt i Vane med at
bruge disse forbudne Ting, lovede strar paa
Stedet, af deres egen fri Villie, at de med
Guds Hjælp vilde aflægge disse fremmede
Skikke — Een efter Anden udtrykte sig,
at de ønskede at handleiOvereensstemmelse
med Herrens Raad — Guds Aand var ri-
gelig udgydt,«og Alle glædede sig saare me-
get. Da jeg snart derefter besøgte Sød-
stende, fandt seg, at nogle havde bortkaster
deres sorte Tobakspiberz Andre havde over-
givet deres smukke og meget adholdte Sniks-
daaser til Ilden; Andre havde ganske for-
viist deres gamle sorte, dog hoitagtedeTee-
potterz hvilket altsammeu er meget godt og
roesværdigt, saafremt de har Fremgang og
Standhafrighed til at modstaae Fristelsen,
om de bliver indhyllet i Skyer af Tobaks-
rog, eller Snustobakkens indtagende Lugt,
eller den behagelige Damp, som oss-stiger as
Teedrikkerens Kop eller af Punsebollen.
Jeg aner ikke, at de vil ikke formaae at
holde deres Loster, men beder, at de maae
have Standhafughed og Styrke til at op-
fylde deres priselige—Onsler, og haaber, at
mange Andre maae komme til at følge
samme Vei. Thi, i hvilken saminerlig,
modstridende Forfatning er ikke et Medlem
af Guds Kirke, og især Een af Præste-
dommet, som beder om mere Aabenbaring,
og hele Tiden ringeagter og forsonnner den
Aabenbaring og Kundskab, den har. Om
saadanne kan det med Sandhed siges, at
de staaer dem selv i Lyset, og ere langtfra
ikke værdige eller i Stand til at mod-
tage mere. Jeg har alene omtalt oven-
staaende Tilfælde, fordi det nogenlunde vi-
ser de gode Følger det har, at være lydig
mod dette Prineip. Men, efter at saa



119

meget er bleven sagt med Hensyn til denne
Gjenstand, er det heel morsomt at see, hvor
feige sonune Mennesker er til at hænge ved
deres gamle Vaner. — Jeg synes, jeg seer
dem samle med Begjerlighed efter deres Af-
guder, som de kommer frem iOpstandelsen.
Hvor sørgelig denne Skuffelse! Men, siger
Een, hvad har Viisdoms-Ordet med Net-
skaffenhed at gjøre? Dertil svarer jeg, at
de omtalte Skikke og Vaner kan ikke siges
at være ganske moralske eller dydige. De,
som bliver ved at tilfredsstille en falsk Ap-
petit, idet de tillader dem selv at fremtnre
i disse stygge hedenste Vaner, hvilke ere
baade grumme og urene, og modbydelige
for det Menneskes Sandser, som ikke er
sorvendt, og naturligviis langt mere for
Guds Aand, Saadanne, siger seg, er langt,
ja meget langt fra at efterleve Apostleues
Formaning, som siger: sslader os rense os
selv fra al Kjodets og Aandens Besmits
telse3« og er ogsaa langt fra at bevise sin
Tro af sin Dyd.

Moralitetens Ypperlighed sees og føles
ikkun, naar den, ved at ndøves, bliver ty-
deliggiortz og vi vil spotgc: hvem kan vi i
saa Henseende med Rimelighed vente ak

sætte Erempler for os, mere end Præste-

dømmet? Og atter spørge vi: hvorledes
er det muligt, at Brodrene af Præste-
donuuet kan i nindste Maade besidde
deres Einbeds Aand og Kraft, der-
som de ikke lever i Overeensstennnelfe, med
alle Guds Bud? Hvor kan Guds Kraft
nogensinde aabenbares ved saadanne Meeuds
Tjsneste, hvis Hænder ikke ere rene, og
hvis Hjerter ere urene for Gud? Disse ere
Spørgsmaal af uendelig stor og evig Vig-
tighed, og io mere vi alvorlig betragter
disse Ting, jo mere synes de at voxeiVig-
tighcd og Storhed for vore Oine. Og, vi
har Grund til at befrygte, at mange af
Præstedommet, som beklarder større eller
mindre Embeder, ikke ret føler og kjender

( den Byrde, Omsorg og Ansvarlighed, som

hører til det 5prcestedoimne, som de besidder,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:00:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skanstjern/1/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free