- Project Runeberg -  Skandinaviens Stjerne / 1. Aarg. 1851-52 /
163

(1851-1956)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jofeph Smiths Levnetslob.

Viisdom, der fattedes den, og vilde gjerne
give og ikke bebreide, da kunde jeg seire.
Og saaledes begav jeg mig, overeensstem-
mende med denne min Beslntning at bede
af Gud, til Skoveu, for at gjøre et For-
søg. Det var en deilig, klar Morgen, tid-
lig om Foraaret atten hnndrede og tyve.
Det var første Gang i mitLiv at jeg gjorde
et saadant Forsøg, thi midtial min Læng-
sel havde jeg dog aldrig hidindtil gjort For-
søg paa at bede med Ord.

Efter at jeg havde begivet mig til det
Sted, hvor jeg før havde besluttet at gaae
hen, og seet mig omkring og fnudet mig
alene, knælede jeg ned, og begyndte atzop-
sende mit Hjertes Ønsker til Gud. Neppe
havde jeg gjort det, førend jeg strar blev
overvældet af en Magt, der var mig
ganske ubekjendt, og havde saadan for-
bansende Indflydelse over mig , at den
bandt min Tunge,« og jeg kunde ikke
tale. Et tykt Mørke omgav nng, og det
forekom mig nogen Tid, som om jeg skulde
pludselig tilintetgjøres Men jeg anvendte
alle mine Kræfter for at anraabe Gud om
at ndfrie mig af denne Fjendes Magt, som
havde overvældet mig, og i detOieblik jeg
var nær ved at nedsynke i Fortvivlelse og
over-give mig til Tilintetgjørelse (ikke til
en indbildt Tilintetgjørelse, men til et
virkeligt Væsens Magt fra deu nfete Ver-
den, som havde en saa forfærdelig Kraft,
som jeg aldrig før havde erfaret hos noget
Væsen, netop i dette forfærdelige Øieblik
saae jeg en Lysstotte lige over mit Hoved,
klarere end Solen, hvilken dalede ned, ind-
til den faldt paa mig. Ikke saa snart saae
jeg den, førend jeg følte mig befriet fra
den Fjende, som holdt mig bunden. Da
Lyset hvilede paa mig, saae jeg to Perso-
ner, hvis Skjønhed og Herlighed er aldeles
ubeskrivelig, staaende oven over mig i Luf-
ten. Een af dem talede tilmig, kaldte mig
ved Navn og sagde, idet han pegede tilden
Anden:
hør bam. «



»Denue er min elskeligeSon«

163

Min Hensigt med at gaae og adsporge
Herren var, at faae at vide, hvilken afalle
Secterne var den rigtige, for at jeg knnde
faae· at vide, til hvilken jeg stulde føie mig.
Ikke saasnart blev jeg derfor Herre over
mig selv, saa at jeg var istand til at tale,
førend jeg spnrgte de Personer-, som stode
oven over mig i Lyset, hvilk u af alle Sec-
terne var den rette (thi dengang var det
endmi aldrig faldet mig ind, at de alle vare
nrigtige), og hvilken jeg skulde føie mig
til? Svaret var, at jeg ikke maatte føie
mig til nogen af dem, thi de vare alle
vrange, og den Person, som tiltalede mig,
sagde: »at al deres Troesbekjendelse
var Vederstyggelighed for hans
Aasynz at disse saakaldte Christne vare
alle fordærvedez »de drage nær til mig med
deres Læber-; men deres Hjerter ere langt
fra mig. De lære Menneskers Bud og have
Gudsfrygtigheds Skin, men de fornegte
dens Kraft «

Han forbod mig atter at føie mig til
nogen af dem, og mange andre Ting sagde
han til mig, hvilke jeg ikke kan skrive denne
Gang. Da jeg kom til mig selv igjen-
fandt jeg mig liggende paa Ryggen, seeude
op til Himlen.

Nogle faa Dage efter atjeg havde dette
Syn, var jeg heeiidelsesviis i Selskab med
een af Methodisternes Prædikauter, og da
jeg talede med ham om Religion, sik jeg
Anledning til at fortælle ham om Synet,
jeg havde havt. Men hvor forbauset blev
jeg ikke ved hans Adfærdz han behandlede
ikke allene min Beretning løselig, men med
stor Foragt og sagde, at det var altsamuien
af Djevelen, at der skete ikke saadant No-
get som Syner og Aabenbaringer i disse
Dage, at alt Saadant havde ophørt med
Apostlerne, og at der aldrig mere vilde skee
noget.

Hvorledes det var eller ikke, saa meer-·
kede jeg snart, at min Fortælling havde-
vakt stor Fordom imod mig iblandt de Re- "
ligiøse, og foraarsagede Forfølgelse, det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:00:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skanstjern/1/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free