Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Joseph Smiths Levnetsløb.
J det mindste vidste jeg, at dersom jeg
gjorde det, vilde jeg forsvnde mig imod
Gud, og komme iiiider Fordømmelse.
Jeg var nn tilfredsstillet i mit Sind,
forsaavidt den secteriste Verden angik, at
det ikke var min Pligt at føie mig til no-
gen af dem, men forblive som jeg var,ind-
til videre Underretning. Jeg havde fiindet
Jacobs Vidnesbyrd at vcere sandt, at et
Menneste, der mangler Viisdom, kan bede
af Gnd, og faae og ikke blive bebreidet.
Jeg vedblev i min almindelige Næringsvei
indtil den 21de September 1823, og led al
den Tid svær Forfølgelse af alle Glasset-,
baade religiøse og ikke religiøse, fordi jeg
vedblev at paastaae, at jeg havde seet
et Syn.
J det Tidsrnm fra jeg havde havt
Synet til Aaret 1823, var det niig forbii-
det at forene mig med nogen afdefortideii
eristereiide Religionssecter· Jeg var meget
ring, og blev forfulgt af dem, der burde
have været mine Venner, og behandlet mig
venligt, og, hvis de havde tceiikt, atjeg var
bedraget, stræbt, paa en rigtig og kjerlig
Maade, at vinde mig tilbage igjen. Saa-
ledes udsat for allehaande Fristelser-, og i
alt Slags Selskab, blev jeg ofte forført af
daarlige Vildfarelser-, der viste Ungdommens
Svaghed og Menneskets fordeervede Natur-,
hvilket jeg med Bedrøvelse maa sige, ledte
mig i adskillige Fristelser, for at tilfreds-
stille mange Vegjerligheder, til Fortøriielse
for Guds Aasi)n. Som Følge heraf følte
jeg mig ofte fordømt af min Samvittighed
for min Svaghed og Ufuldkonnnenhedz og
om Aftenen paa ovenncevnte 21deSevtbr»
efter at jeg havde begivet mig tilsengs, ov-
løftede jeg mit Hjerte i Bøn og Paakal-
delse til den almægtige Gud, om Tilgivelse
for alle mine Snnder og Daarligheder-, samt
at det maatte blive mig tilkjendegivet, hvor-
ledes min Tilstand og Stilling var for
ham-, thi jeg havde fnld Tillid til at faae
en guddommelig Aabenbarelse, eftersoni jeg
før havde havt een.
183
Medens jeg saaledes vaakaldte Gud,
saae jeg et Lys vise sig i Værelser, hvilket
blev ved at for-stærkes, indtil Værelset var
lysere end om Middagem da strar en Skik-
kelse viste sig ved min Seng, staaende i
Liiftenz thi hans Fødder berørte ikke Gnl-
vet. Han var iført en løs Kjorteh hvilken
var overordentlig hvid. Det var en Hvid-
hed, der overgik alt Iordifk, jeg nogensinde
havde seet; ei heller troer jeg,atnoaetJor-
difk knnde gjøres saa overordentlig hvidt
og skjønt. Hans Hænder vare nøgne, og
ligeledes hans Arme, til lidt oveiifor Haand-
ledet; og ligeledes vare hans Fødder og
Been nøgne til lidt over Anklerne. Hans
Hoved og Hals vare ogsaa bare. Jeg kiinde
see-, at han havde ingen andre Klæder paa
end denne Kjortel, da den var aaben, saa
at jeg knnde see hans Bryst.
Jkke alleiie var hans Kjortel overor-
dentlig hvid, men hans hele Person var
langt skjønnere end man kan beskrive, og
hans Aasvn i Sandhed som Lynet. Væ-
relset var overordentlig lyst-— men ikke saa
meget klart, som nmiddelbart omkring hans
Person. Da jeg først saae vaa ham, blev
jeg bange, men Frygten forlod mig snart.
Han kaldte mig ved Navn og sagde tilniig,
at han var et Sendebud, sendt fra Gnds
Ansigt til mig, og at hans Navn var Ne-
vhi. At Giid havde en Gjerning for mig
at iidrette, og at mit Navn fkiilde haves
for Godt og Ondt iblandt alle Nationer,
Staniiiier og Tungemaal. Han sagde, der
var en Bog heiilagt, hvilken var skreven
paa Gnldtavler, og gav Efterretning om
de forrige Beboere af denne Verdensdeel,
og hvorfra de kom. Han sagde ogsaa, at
den indeholdt det evige Evangeliuins Fylde,
som det var givet af Frelseren til de gamle
Jndbnggere. Ligeledes, at der var tvende
Stene gjeiiite tilligemed Tavlerne, hvilke
Stene vare indfatlede i Sølv, og udgjorde,
hvad der kaldes Urini og Thnmniim og de,
der besadde og brugte disse Stene, vare de,
saa kaldte Seere i gamle eller forrige Tider-,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
