Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
« Hjerter-.
· llbrgan for de Sidste Mage-i Helligt
Sandheden, Kundskaben, Dyden og Troen ere forenede.
Liogslarg Ur. 1.
Tiden 1.e October 1852.
Priis: Mor. Eean
General-Conferenze den 12te Augnft 1852.
(Fortsat fra Pag. 190).
Da Conferenzen atter var samlet Kl.
2, og var aabnet med Sang og Bon, on-
skede Præsidenten, at de Brødre, som endnu
ikke havde afgiven nogen Missions Beret-
ning, afgave samme,
Ældste, Winberg og Capson talte efter
denne Opfordring hver for sig om deres
Mission i Sverrig. Begge nærede de bed-
ste Forhaabninger om, at et stort Værk
med Tiden ville blive udført iSverrigz thi
de havde fundet Folket velsignet, da de
gjerne troede deres Vidnesbyrd og hellere
svilde tjene Gud end Mennesker-. Ved de-
res Afreise havde man bedet dem snart at
komme igjenL Paa Grund af Geistlighe-
dens store Modstand og Lovenes pietistiske
Strenghed vare dog kun Enkelte blevne
dobte dskstedke
Derefter aflagde Brodrene K. H. Brnhn,
O. C. Nielsen og H. C.Hansen Beretning
om deres Missionerz den Første havde meest
arbeidet i S. V. Sjælland, hoorhan havde
fundet sig velsignet; den Anden meest paa
Lolland ogsaa lidt paa Langelaud. Paa
Lolland vare mange blevne døbte, og han
haabede, at mange fremdeles vilde blive
kaldede saavel der som paa Langeland. I
Helsingoer, hvor Hansen havde staaet som
Forstander for den lille Green dersteds,
havde Evangeliet ikke kunnet have nogen
Fremgang paa Grund af Folkets Vantro
paa Guds Godhed og de forunderlige Ting,
han lader skee i de sidste Dage, uagtet hau
havde vidnet med Flid for Store og Smaae,
men alt sorgjeves. Som Verdensmenneste
havde han for været godt lidt der, men nn
han havde annammet Evangeliet, blev han
forhadt og forfulgt; hvilket· er to for de
Hellige eiendommelige Ting. ·
Da saaledes disse Beretninger vare
hørte, reiste Præsidenten sig og nndskyldte
ei at kunne tilstede Flere at tale, skjøndt
han vel vidste mange ønskede saa; men paa ,
Grund af den korte Tid og mange vigtige «
Sager, som vare at afhandle, saae han sig
uodt til at ikride frem med For-handlin-
gerne. Han talte derpaa om den store
Glæde og Fred, Gud skjænkede sine Tie-»
uere, modsat den Trængsel og Forfølgelse
disse maatte lide af Verden; oufkede, at
Herreu oildehore de Helliges forenede Bon-
ner, at Aanden maatte vidne »om hvo, der
var værdig til at udsaae Hvedenz thi,,sagde
han, der ere mange Uværdige, som gjerne
ville udgaae med Evangelietz men den-Hel-
cig Aand tilsteder ikke at der lægges Hæn-
der paa saadanne, at ikke Præstedommet
skulle blive saadanne, der ville opløfte sig i
forfængelig Stolthed, til en Forbaudelse
istedetfor til en Velsignelse. ’For nngseet
gjøre sin Tale end mere forstaaelig lærte
han en Lignelse: at det, at give cherdige
Præstedommet, var ligesom atgive et Barn
en Gaffel, eller en Barbeerkniv, som det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
