Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Ideen oin denne Egenskabs Tilværelse er
vlautet i Menneskets Sind, saa foler de
som oin de havde intet at befrygte, om de
satte deres lJevrtrostning til Gud, idet de
troer, at hau har Kraft til at frelse alle
dem, der kommer til ham, lige til det i)derste.
13. Det er ogsaa uodveudigt, for at
ove Tro· paa Gud til Liv og Saliggjorelse,
at Menneskene skulde have Ideen om Til-
værelsen af EgeiistabeuRetfærdighed i ham;
thi naar Menneskene ikke havde uogen Idee
om Egenskabeu Retfærdighed i Guddommen,
kiiude de ikke have tilstrækkelig Tillid til
at stille sig under hans Varetægt og Be-
stiirelsez thi de vilde blive fulde af Frygt
og Tvivl, at hele Iordeus Dommer ikke
vilde gsore Ret; og Frygt eller Tvivl, som
saaledes eristerede hos dem, vilde udelukke
Muligheden af at ove Tro vaa ham til Liv
og Saliggsorelse. Men naar Jdeen om
Tilværelsen af Egeiistabeii Retfærdighed i
Guddommen, er tydelig iiidovdet i Sindet,
l
saa kau ingen Tvivl naae indi Hjertet, og ?
Sindet er istand til at overgive sig til den
Almcrgtige uden Frygt og liden Tvivl, og
med deu urokkeligsteTillidsmeuendg at hele
Jordens Dommer vil giore Ret.
l4. Det er ogsaa af lige stor Vigtig-
hed, at Menneskene skulde have en Idee om
Egenskaben Dom i Gud, for at de kan øve
Tro paa ham til Liv og Saliggiorelse, thi
uden Ideen om Tilværelsen af denne Egen-
skab hos Guddommen, vilde det være umu-
ligt for Menneskene at ove Tro paa ham
tilLiv og Saliggioiselse, idet de seer, at
det er ved Udooelsen af denne Egenskab at
de Trofaste i Christo Iesu befries fra deres »
Hænder, som soge at odelægge dem; thi
dersom Gud ikke skulde komme med en hur-
tig Dom imod dem, der begaaer Ugudelig-
hed, og imod Mørkets Magter, saa kiiude
hans Hellige ikke frelses; thi det er ved
Dom at Herren ndfi·ier siiieHellige af alle
deres Fieuders Hænder-, og af deres Hæn-
der, som forkaste vor Herres Iesn Christi
Evangelium. Men saasnart Ideen om denne
Forelæsulnger over Troen.
Egeiiskabs Tilværelse er plantet i Menne-
skenes Sind, giver deu dem Kraft til Ud-
ovelseu af Tro vg Tillid til Gud, og de er
istand til ved Troen at tilegne sig de For-
sættelser. der ere fremstillede for dem, og
vade igieuueni alle de Trængsler og Sor-
ger, de ere underkastede ved Forfølgelse ai
dem, soiu ikke kieude Gud, og som ikke er
vor Herres Jesu Christi Evangelium lodige,
menende, at Herreu vil i siii beleilige Tid
komme med hurtig Dom imod deres Fjen-
der og afhugge dem fra sit Aaiom og at
han i sin egen beleilige Tid vil føre dem
frem som Seiervindere, ia niere end Seier-
viiidere i alle Ting.
15. Og aner, deter lige vigtigt at Men-
neskene skulde have en Idee oin Tilværelsen
af Egeiiskabeu Barmhjertighed i Guddom-
men, for at ove Tro paa ham til Liv og
Saliggsorell·e«. thi uden Ideen om denue
Egenskabs Tilværelse i Guddoimiien, vilde
de Helliges Aander vausuiægte midt i de
Træiiiislei«, Sorger og Forfolgelser, soin de
maae ndstaae for Retfærdigheds Skyld.
Men naar Ideen om Tilværelsen af deiiue
Egenskab eengang er stadfæstet i Sindet,
giver den Liv og Kraft til de Helliges Aan-
der, idet de troer, atGuds Barmhjertighed
vil blive udgvdt over dem midtideres Sor-
ger, og at hau vil have Medlidenhed med
dem i deres Lidelser, og at Guds Barm-
hjertighed vil tilegne slg dem og holde dein
sikkre i hans Kierkligheds Arme, saa at de
anuamme eu fuld Belønning «for alle deres
Lidelser-.
16. Og tilsidst, men ikke mindre vig-
tig for Udovelsen af Trobaa Gud, erIdeen
om Tilværelsen af Egenskabeu Sandhed i
ham; thi nden Ideen om denne Egenskabs
Tilværelse vilde Menneskets Sind intet kunne
bave, hvorpaa det kunde hvile med Sikker-
hed — alt vilde være Forvirring og Tvivl.
Meu uaar Ideen om Tilværelsen af deuiie
Egenskab i Guddommen siiides i Sindet,
da bliver alle Lærdonimene, Uuderviisnicn
gerne, Forjættelseriie og Velsignelserue vir-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
