Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Joseph Smiths Leviietsløb. 61
Det Sendebud, som ved denne Leilig- . han handlede under Bestyrelsen af Pixrns
hed besøgte os, og paalagde os dette Præ- ; Jacob og Johannes, hvilke holdte deLMeb
stedøuime, sagde, at hans Navn var Jo- chiftdeks Ptccstchmmes Nøgler, hvilket
bauues, den samme som i det Nye Testa- Præstedøuune han sagde skulde i sin Tid
mente kaldes Johannes den Dig-ber, og at blive paalagt os, og at jeg skulde blive
heder vare begravne, og ouihyggeligen
skjulte af Mænd, hvis Kunst vilde have
været i Fare om de eengang skulde ble-
vet tilstedt at skinne for Menneskenes
Ansigt, saa vare de det dog ikke længere
for os; og vi ventede ikkun paa at deune
Befaling skulde blive os given: staaer
op og bliver døbt.
»Dette blev ei længe ønsket førend
det blev opfyldt. Herren, som er rig
.«"paa Barmhjertighed, og altid villig til
at besvare den Ydmyges billige Vøu,
nedlod sig til at tilkjendegive os sin
Villie, efter at vi afsides fra Menne-
skers Opholdssted havde paakaldt ham
med megen Jver. Pludseligen talede
Forlosereu Fred til os, hans Røst kom
ligesom ud af Evigheden, medens For-
hænget blev adskilt og eii Guds Eiigel,
iført Herlighed, kom ned og leverede
det saa længselsfuldt forventede Bud-
skab, samt Nøglerue til Omvendelsens
Evangelium. Hvilken Glæde-! Hvad for s
et—Uuderl HvilkeuForimdriugl Medens i
Verden var adsplittet og sønderstjaareu,— ?
medens Millioner vare lige-som eu Blind,
der føler efter en Væg, og medens alle -
Mennesker i Almindelighed hvilede paa
Uvished, saae vi med vore Oiue, og
hørte med vore Ørk-in saasoin i det kla-
reste Dagslysz ja mere, klarere eiid
Glandsen af Solens Straaler, som da,
i Mai Maaned, udbredte siu Skjønhed
over Naturen. Da gjennemtrængte hans
Stemme mig til det Inderste, skjøndt
deii Var blid, og hans Ord: Jeg er din
Medtjeuer, borttvg al Frygt. Vi lyt-
tede, vi saae, vi beiiudrede. Det var
en Eiigels Røst fra Herlighedeuz det var
et Budskab fra den Allerhøiestel og som
vi- hørte glædede vi os, medens haus
Kjerlighed brændte i vor Sjæl, og
vi vare iudhyllede i Synet af den Al-
n·iægti·gel Hvor var der vel noget Rum
til·Tvivl? Jutetsteds; Uvished var borte,
Tvivl var iiedsuuken, til aldrig mere at -
vpkominez medens falsk Forestilling og
Bedrageri havde taget Fliigten for evig!
»Meii· tænk, kjere Broder, · tænk
for et Øieblik, hvilkeu Glæde der op-
fyldte vore Hjerter, og med hvilken For-
undring vi maa have bøiet os, (for hvo
vilde ikke have bøiet Knæ for saadan
Velsignelse?), da vi, under hans-Haand
modtoge det hellige Præstedømme, idet
han sagde: »Paa Eder, mine Medtje-
nere, lægger jeg, i Messiæ Navn, dette
Præstedømme, hvilket skal vedblive paa
Jorden, at Levis Sønner endun maa
frembære Offer for Herren i Retfær-
dighedl« » ·
»Jeg vil ikke gjøre Forsøg paa at
forestille Dig dette Hjertes Følelser, ei
heller den inajestcetiske Skjønhed og Her-
lighed, hvoraf vi samme Tid vare om-
givuez men Du kan troe mig naar jeg
siger, at Jorderige eller noget Men-
ueske, med Tidens Veltaleubed kan end
ikke begynde paa at udføre Sproget paa
en saa overordentlig interessant og vis-«
bøiet Maade, som denne hellige Per-
son. Nei; heller ikke formaaer denne
Verden at forskaffe Een den Glæde, at
skjænke den Fred, eller fatte den Viis-
dom, som hver Sætning indeholdt, idet
de iidtaltes ved den Helligaauds Kraft.
Menneskene kuime vel bedrage deres Med-
meiinesker, det ene Bedrageri folge efter
det andet, og den Oudes Bør-i have
Magt til at forføre ,de Daarlige og
Uforstaudige til Mængden iiiiderholdes
alene ved Opdigtelser, vg Frugten af
det Falske fører den Vanvittige, som
med en rivende Strøm, til sin Grav;
men, een eneste Gang at berøres med hans
kjerlige Finger, ja een Straale af Glø-
rieii i den øverste Verden, eller eet Ord
udaf Frelser-ens Mund, fra Evighedens
Skjød, giør del Hele til Usselhed,
og udslettet det for evigt af Sindetl
Den Forvisning, at vi vare i en En-
gels Nærværelse, samt at vi vare visse
paa, at vi hørte Jesu Stemme, og Sand-
heden saa reen, som den kom fra den
hellige Person, styret formedelst Guds
Villie, Alt dette er for mig Noget, som
jeg ikke kan beskrive, og jeg vil altid
betragte dette Udtryk afFrelsereus God-
hed med Beundring vg Taksigelse, me-
dens det er mig tilladt at tove hckz
vg i disse Boliger, hvvr Fuldkommen-
hed boer og Synd aldrig kommer, dck
haaber jeg at tilbede paa deu Dag,
som aldrig skal faae Ende!« T.axs. p.201,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
